Sammenbrud i reform-forhandlingerne

De konservative forhandlere er blevet "smidt ud" af forhandlingslokalet, og alt tyder derfor på, at der først kan komme forlig om en folkeskolereform efter næste valg.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den konservative formand Lars Barfoed havde møde med børne- og undervisningsminister Christine Antorini på forhånd her til formiddag. Men parterne kunne altså ikke blive enige om et forlig.

Lars Barfoed har netop forladt forhandlingerne. Han fortalte, at han var blevet smidt ud af forhandlingslokalet. Det er derfor nu er op til vælgerne at forholde sig til, om de ønsker en tvungen heldagsskole op til næste folketingsvalg, erfarer Folkeskolens reporter ved forhandlingslokalerne.

"Ja, der er sammenbrud. Ministeren sagde, at vi skulle gå ud af lokalet og det har vi så gjort", sagde Lars Barfoed.

"Det er fair nok. Det betyder, at de andre partier, der gerne vil gennemføre en heldagsskole og gennemføre, at eleverne skal blive på skolen og lave lektier, taler videre om det nu".

Uenige om lektiecaféer Det er forslaget om, at alle elever skal tilbydes lektielæsning udover de almindelige timer, som Konservative er imod. På en lang række andre punkter er partiet dog nået til enighed med de andre forligspartier, blandt andet om flere timer i matematik og dansk, mere idræt og bevægelse på skemaet samt tiltag, der skal gøre det nemmere for lærerne at skabe ro og orden i klasselokalet.

"Det er mindst lige så vigtigt at styrke kvaliteten i timerne nu som at øge timetallet. For et år siden gennemførte vi en styrkelse af læreruddannelsen, fordi dygtige lærere er forudsætningen for at børn lærer mere, så nytter det jo ikke noget at vi baserer en øgning af timerne på andre medarbejdere, der ikke har en sådan forbedrende betydning", siger Lars Barfoed om indførelse af lektiecaféer uden for den normale skoletid.

Lektiehjælp ved at spænde ben for reformen



K vil udskyde knasten  

Ved reformforhandlinger i en forligskreds er det normalt praksis, at alle forligspartier bliver enige om en reform. Hvis forligskredsen følger sædvanen, kan Folketingets mindste parti altså komme til at spænde ben for en reform på denne side af et valg.

Ifølge Lars Barfoed har De Konservative tilbudt, at gennemføre en reform på de punkter, forligspartierne kan enes om, og udskyde beslutningen om lektiecaféer til efter næste valg. At de øvrige forligspartier er blevet tilbage i ministeriet ser han som et tegn på, at partierne nu diskuterer den mulighed.

Folkeskoleforliget ophævet

"Vi har tilbudt, at alt det vi kan blive enige om, kan vi gennemføre nu, og det vi ikke er enige om, kan de andre partier gennemføre efter et valg, hvis de har flertal. Jeg har forstået det sådan, at de har sagt nej til det tilbud, men det går jeg ud fra,  er en af de ting partierne nu diskuterer deroppe", siger Konservatives formand, Lars Barfoed.

Det kan dog ikke udelukkes, at de øvrige partier i forligskredsen regeringspartierne, DF og V, vælger at gennemføre en reform uden De Konservative. Det skete tilbage i 2002, hvor regeringens lovforslag om modermålsundervisning fik forligskredsen til at bryde sammen.

De øvrige partier sidder endnu til møde i børne- og unge ministeriet, og Folkeskolen opdatere løbende situationen.