Zeinab husker klart, hvor koldt det var den morgen, da hun mødte tidligt på byggepladsen for at hjælpe håndværkerne med at støbe betondæk på taget af den nye boligblok. Klokken var 6, og der var sne i luften.

Men det var sjovt at prøve at støbe i beton.

De 20 elever fra 8. klasse på Herlev Byskole har alle sikkerhedssko og hjelme stående parat ovre på byggepladsen på den gamle Glødelampegrund tæt på skolen og tæt på Herlev Station. De kommer jævnligt på Jönssons byggeplads, hvor 49 boliger er ved at tage form og lyser op i byggerodet med orange facader. I alt er der 318 nye lejligheder på vej i området.

Eleverne går på temalinjen Young Skills. Her arbejder de skiftevis på byggepladsen og på skolen. Også på teknisk skole skal de gennemføre et forløb på tre uger. De regner målestoksforhold ud, beregner gulvarealer, skriver ansøgninger og følger håndværkere, som de senere skal portrættere i artikelskrivning.

Det hele passer ind i folkeskolens Fælles Mål. Det handler om fagene dansk, matematik, samfundsfag og naturfag. Og om at skolen kommer ud i virkeligheden og virkeligheden ind på skolen.

Jyske håndværkere på Sjælland

Mødet med håndværkerne har gjort indtryk på eleverne.

»Der er rigtig mange jyder og også nogle polakker«, fortæller Marcus.

»Det er fedt at tale med nogle, der arbejder. Det er noget andet end at være på skolen, og det var dét, jeg gerne ville prøve, da jeg meldte mig til Young Skills«, siger Mads.

»Jeg troede slet ikke, at de arbejdede, når det var så koldt og småsneede som den morgen, hvor vi støbte i beton. Det var ikke svært arbejde at sprøjte beton, men det var koldt og hårdt på grund af vejret - og tidspunket«, forklarer Zeinab.

Men det største indtryk for Zeinabs vedkommende er nok alle de håndværkere, der egentlig bor i Jylland, men som lige nu må bo på Sjælland, fordi de har arbejde på Glødelampe-grunden. Hun fortæller, at der er en af håndværkerne, der har en søn, der rigtig gerne vil have sin far med til fodbold.

»Men det kan han ikke, fordi han arbejder her i længere tid og kun kommer hjem indimellem«.

Jönsson foreslog samarbejde

Byggepladsen på Glødelampegrunden ligger perfekt i forhold til Herlev Byskole. Det tager ikke lang tid at komme derover. Egentlig var det et tilfælde, at Jönsson a/s blev en del af Young Skills, men samtidig med at projektet var ved at tage form, henvendte virksomhedens administrerende direktør Robert Mayer sig til skolen og foreslog et samarbejde.

»Det havde vi taget imod under alle omstændigheder. Også uden Young Skills-projektet. Det er jo en foræring. Virksomheden ønsker at sikre, at de unge kommer i gang med en uddannelse, og i Danmark har vi et uddannelseshierarki, der betyder, at de unge vil i gymnasiet. Næsten alle sammen«, fortæller viceskoleleder Helle Seliger fra Herlev Byskole.

Sidste år var der 66 afgangselever fra skolen. 24 procent af dem tog direkte på gymnasiet. En del valgte efterskole eller 10. klasse, og mange af dem vil senere vælge gymnasiet. Kun omkring ti procent valgte teknisk skole.

»Mange af eleverne ved ikke, hvad de vil, så efter gymnasiet vil flere af dem vælge en erhvervsuddannelse. Så behøver de måske ikke at gå i gymnasiet først. Slet ikke hvis de egentlig ikke er egnede til det fagligt. Men i gymnasiet ved de, at de skal gå i tre år. På en erhvervsuddannelse er forløbet mere ukendt, og der er flere valg undervejs. Det er også med til, at mange vælger 'det sikre', tror jeg«.

Helle Seliger fremhæver værdien af, at de unge får nogle konkrete rollemodeller.

På Herlev Byskole er der fire temalinjer i 8. klasse i dette skoleår. Eleverne kan foruden Young Skills vælge »Eksperimentariet«, der er en naturfaglig linje, »Kroppen på toppen«, som handler om ernæring og bevægelse, eller de kan vælge »Ud i verden«, der er en sprogfaglig linje.

Alle 75 elever i 8.-klasserne deltog i et arrangement, hvor direktøren for Jönsson a/s, et par arkitekter og en ingeniør fortalte, hvordan de var kommet frem til det job, de har i dag. Kun én havde taget den direkte vej.

Vigtigt at skabe uddannelsespladser

Især Robert Mayers historie har fæstnet sig hos eleverne. Hvordan han flyttede hjemmefra som 16-årig og måtte klare sig selv. Det taler eleverne en del om, når de nævner byggepladsen.

»Det er vigtigt i det hele taget at træffe nogle beslutninger og så at holde sig på den rette side af stregen«, siger administrerende direktør Robert Mayer selv om sin ungdom.

Han kan godt huske, at det kan være svært at nå de mål, man gerne vil. Men først og fremmest skal man have nogle mål, understreger han. Også selv om livet ikke opleves lige nemt altid.

Robert Mayer har altid interesseret sig for huse og byggeri.

»Jeg tænkte på at blive arkitekt. Det lå fast, at jeg ville være noget inden for byggeri, og at gå håndværkervejen var nok ikke så tosset, tænkte jeg«.

Først uddannede han sig til tømrer, og senere er han blevet bygningskonstruktør.

»Men da jeg var ung, havde jeg aldrig troet, at jeg skulle blive administrerende direktør i en virksomhed med en årsomsætning på 700 millioner kroner«, siger Robert Mayer.

Han mener, at erhvervslivet skal tage et socialt ansvar. Derfor var det nærliggende at henvende sig til den lokale skole og foreslå et samarbejde. Han er også involveret i det lokale beskæftigelsesråd og fortæller, at de har en arbejdsdreng på byggepladsen, der ellers var strandet i systemet.

»Han var bare derhjemme og var gået i stå. Vi fik så kontakt gennem en lokal produktionsskole, og nu arbejder han hos os. Han møder tidligt om morgenen, og han er engageret i sit arbejde«, siger Robert Mayer.

Trekanten og andre figurer

I Young Skills-klassen på Herlev Byskole fortæller matematiklærer Tine Rønnebæk Pedersen om målestoksforhold og geometriske figurer. Klassen er samlet af elever fra de tre 8.-klasser, så hun kender ikke alle elevers faglige niveau i matematik. Derfor har hun samlet en række opgaver, som eleverne skal i gang med.

En dreng forklarer, at målestoksforhold for eksempel betyder, at man kan tegne en tegning eller et kort, hvor en centimeter svarer til en meter eller en kilometer. Det angiver man ved at skrive målestoksforholdet nederst.

Eleverne skal de næste tre uger være på teknisk skole, hvor de sammen skal bygge et legehus til Herlev Byskole. En gruppe skal bygge gavlen, to grupper skal arbejde med facaden, og en gruppe skal bygge gulv. Undervisningen i dag skal forberede eleverne.

»Hvad er den allervigtigste geometriske figur, når I skal bygge«, spørger Tine Rønnebæk Pedersen.

»Er det den dér firkant«, kommer det tøvende fra en pige.

»Et kvadrat«, siger en dreng.

»Umiddelbart kunne det være trekanten«, forsøger en dreng sig.

Og ja, det er trekanten. De taler om, at en trekant i alt er 180 grader og en cirkel 360 grader. De taler om forskellen på en ret vinkel, en spids vinkel og en stump vinkel, og så skal de i gang med opgaverne.

»Vi skal jo være sikre på, at I kan bygge legehuset, uden at det bryder sammen. Hvis I kan de lette opgaver her i hæftet, så går I videre til side 4, men først efter at I har bevist over for mig, at I har forstået det«, siger Tine Rønnebæk Pedersen.

»Jeg har krampe i hånden«, siger en dreng træt ved udsigten til de mange opgaver.

»Okay, hvad med hjernen«, spørger Tine og går videre.

Skal bygge legehus

Eleverne får de praktiske oplysninger om mødetider på teknisk skole. De får at vide, at det er Tommy, der er matematiklærer på teknisk skole, og de bliver delt ind i grupper. Der er en del uro og småsnak i klassen.

Lærerne understreger, at de sammen skal bygge legehuset. Når det er færdigt, skal det bæres eller køres over på skolen.

»Så skal vi have rejsegilde. Med pølser. Sådan skal det være, når der er rejsegilde«, siger Marcus.

Det har de styr på, for eleverne var inviteret til rejsegilde ovre på boligbyggeriet for nylig.

Viktor er tilbage i klassen i denne time. Han har arbejdstøj på, for egentlig er han i erhvervspraktik i to uger på Jönssons byggeplads lige nu. Han har besluttet, at han vil være tømrer eller bygningssnedker, og derfor står han lige nu op klokken 5 om morgenen for at prøve kræfter med boligbyggeriet. Allerhelst ville han i mesterlære, men han bliver nødt til at tage turen omkring teknisk skole. Han håber på en læreplads hos Jönsson senere.

Hjalp håndværkerne

En gruppe elever er gået over på byggepladsen. De kommer der jævnligt for at tage billeder til at dokumentere, hvordan byggeriet skrider frem. Lærerne sender en gang imellem et par stykker derover, hvis de har behov for et skifte i løbet af dagen. Andre dage er hele klassen i gang med arbejdet på byggepladsen.

Andreas og Mads har fulgt en VVS'er (vand, varme, sanitet) og også set, hvordan man sætter vinduer i. De har været med til at isolere rundt om vinduerne i boligblokken.

»Det var fint at følge håndværkerne. Man fik en fornemmelse af deres arbejde«, siger Andreas, der selv har en plan om at blive sælger.

Marcus fortæller, at han var med oppe på en sakselift.

»Man kunne komme 25 meter op. Vi var med til at klipse lange sorte lister på bygningen«.

Marcus vil være ingeniør senere. Helst maskiningeniør.

Eleverne har også mødt sikkerhedskonsulenten. Hun var rundt for at tjekke, om alle havde sikkerhedshjelme og -sko på. De fortæller, at medarbejderne får en bøde, hvis de ikke overholder sikkerhedsreglerne.

På byggepladsen går snakken om håndværkernes jargon. De er sjovere at høre på end kontorfolk, mener eleverne. De taler om, at det er underligt, at boligblokken skal være orange. Nogle synes, det er ret grimt. Blokken har solfangere på taget, og de har også hørt, at der skal være grønne tage med buske, så regnvandet ikke bare løber lige ned. Der skal også være en sø i området og et supermarked. De fortæller, at både sø og supermarked er med i hele planen for området.

»Jeg blev overrasket over, at man bygger en elevator på stedet i sådan et byggeri. Jeg troede, at man kom kørende med den og bare satte den ind i huset«, siger Marcus.

Brug for dygtige håndværkere

Kenneth Petersen er bygningskonstruktør og byggeleder. Han fører dagligt tilsyn med byggeriet og med sikkerheden. Han tager imod eleverne, der selv ved, hvor deres sko og hjelme står.

»Jeg tror, eleverne her ser en verden, der ellers er lukket for dem. Næsten alle vil jo i gymnasiet, men her kan vi afmystificere, hvad en håndværker arbejder med. Vi investerer noget tid i dette, men jeg gør det gerne igen. Projektet her er hjælp til selvhjælp. Vores mål er at få nogle dygtige unge herud. Der er altid brug for dygtige håndværkere. Vi har en fast kerne af håndværkere, som vi bruger på vores forskellige byggerier, og så supplerer vi med dem, vi mangler til mindre opgaver«, siger Kenneth Petersen.

På et tidspunkt lånte klassen en af lejlighederne og målte op derinde. Det styrede deres lærer. Opgaven lød på, at de skulle måle op til at lægge gulv.

Har skrevet ansøgninger

De tre uger på teknisk skole skal fotodokumenteres. En gang i timen skal eleverne tage billeder af, hvor langt de er kommet med legehuset.

»Planen er, at eleverne skal stå for en uddannelsesmesse bagefter. De skal fortælle og vise, hvad de har arbejdet med, og deres forældre bliver inviteret. Det er eleverne, der skal lave messen, for det er dem, der fortæller, der lærer noget. Det er hele ideen«, forklarer vice-skoleleder Helle Seliger.

Eleverne har lavet dokumentarfilm fra byggepladsen i mindre grupper. Senere skal de skrive portrætter af de håndværkere, de følger. De skal interviewe dem om deres arbejde og deres skoletid. Nogle elever skriver selv et portræt, mens andre skriver sammen i mindre grupper.

De har allerede prøvet at skrive ansøgninger til et tømrerjob eller et job som bogholder.

»Det var svært for dem at skrive ansøgninger. Vi har også lavet rollespil om en ansættelsessamtale. Senere har vi tænkt os at give ansøgningerne til Jönssons administrerende direktør og bede ham fortælle, hvem han ville ansætte ud fra ansøgningerne og hvorfor«, fortæller klasselærer Nadia Arab.

»Skolen mangler normalt en kobling til virkeligheden. Eleverne tager nogle kompetencer med sig videre fra dette forløb. Vi prøver at bygge bro til erhvervslivet og til lokalområdet«, siger hun.

Lærerne er helt enige om, at ikke alle elever skal i gymnasiet. Og de skal ikke i gymnasiet, bare fordi deres forældre synes, at de skal. Derfor er forældrene også inddraget i projektet.

Da holdet til Young Skills skulle sættes, bad de eleverne om at begrunde, hvorfor de gerne ville på netop den temalinje. Klassen blev sammensat ud fra forskellige kriterier. Eleverne blev udvalgt, sådan at man mente, at de ville profitere af det på forskellig vis. Men det var vigtigt for lærerne ikke at prøve at etablere »et håndværkerhold«. Der skulle være spredning i klassen, og eleverne skulle have forskellige styrker.

Lærerne på udebane

For lærerne er der masser af udfordringer i Young Skills.

»Jeg syntes, det lød rigtig spændende fra begyndelsen, men jeg så meget matematik og naturfag i det hele. Jeg var virkelig på udebane dér, men så må man jo være kreativ. Jeg måtte tænke over, hvordan jeg fik danskfaget ind i projektet. Man bliver også i den grad udviklet, når man skal koble sin undervisning til virkeligheden uden for skolen. Undervejs finder man også ud af, hvor meget eleverne ikke ved om at arbejde på en virksomhed eller om samfundet. Det giver nogle helt andre samtaler«, siger Nadia Arab.

»Her er ingen lærebog og ikke altid nogen at spørge. Man bliver virkelig kastet ud i noget, man ikke har styr på«, siger klasselærer Jesper Knudsen.

Han fortæller, at da eleverne havde været nogle gange på byggepladsen, var de blevet så hjemmevante, at uroen på holdet på et tidspunkt blev for meget.

»Så måtte vi gå tilbage på skolen og arbejde videre dér. Der skal være respekt om, hvordan man opfører sig på en arbejdsplads, og når man er gæst. Her er nogle regler at følge ud over sikkerhedsreglerne«.

En af de andre opgaver, eleverne har arbejdet med, har været at designe en bygning, foretage rumdeling og indrette en bolig. De skulle blandt andet føre regnskab over køb af indbo, hvor de på forhånd havde fået et beløb stillet til rådighed i hver gruppe.

»Nogle af eleverne udviste stor fantasi i indretningen, mens andre købte et kæmpestort tv og nogle billige plasticstole og var tilfredse med det«, fortæller lærerne.

Helle Seliger understreger, at lærerne nu skal have noget efteruddannelse. Det er en del af projektet, og det er nødvendigt. Fordi det er lærerne, der står for skud hele tiden, når eleverne spørger.

Hun fortæller også, at Young Skills- projektet koster masser af ledelsestid. Hun bruger meget tid på at mødes med repræsentanter fra de andre involverede kommuner, med forvaltningen og repræsentanter fra Region Hovedstaden.

»Vi er kommet hurtigere i gang end de andre kommuner, fordi vi fik henvendelsen fra Jönsson. Det har betydet rigtig meget. Men der er også meget planlægning i sådan et projekt«, siger Helle Seliger.