-
Thomas Hergaard
Ikke alle har mulighed for at få frisk mad. I Netto i Hellerup eller 2100 Spelt er der flere friske grønsager, stege, dyre vine og flere økologiske varer end mange andre steder i Københavnsområdet hvor der er færre penge at handle ind for: Her er der langt flere industrifremstillede, overforarbejde og billige madvarer af ringe kvalitet: kødpålæg, hvidt brød, mayo-dressinger med mere, hvor man får mange kalorier billigt.
Indkøbsvognen er en klassemarkør på linje med tøj, tasker,
bolig, bil, børn, rejser med mere, men det er ikke hele historien
om, at for mange fylder den med dårlige madvarer. De overvægtige i
Europa, USA og flere
andre steder i verden er oftest de fattigste i samfundet. De har
ikke adgang til friske råvarer, men kun til forarbejdet mad fra
storindustrien der ikke er god for deres sundhed. I Californien er
der store marker med friske grønsager, hvor der arbejder fattige
mexicanere. De plukker for eksempel friske artiskokker hele dagen,
men når det er fyraften og de skal købe, kan de kun få grønsager på
glas eller dåse. Der er ikke alle de lokale friske varer i
almindelige butikker.
Den store fødevareindustri
Mange synes de sparer når de handler discount. Det er rigtigt hvis man sammenligner mærkevarer som standardcornflakes eller cola, for det er så ensartet at man ligeså godt kan købe det billigste. Men det giver ikke mening at sammenligne supermarkedspriser med priser for gode råvarer fra lokale producenter, for de er ofte er frembragt langt mere retfærdigt.
Jeg har hørt at der til plukning af multebær i det nordlige
Skandinavien
kommer fattige arbejdere for egen regning ind med fly fra fattige
dele af
Østeuropa. Deres indtjening er helt afhængig af vejret og udbuddet
af bær, der varierer år for år. Der er langt mellem danskere der
vil arbejde som jordbærplukkere - det er for dårligt betalt. Kød og
fisk kan også være transporteret rundt fra sted til sted for at
blive slagtet, parteret og pakket det sted hvor arbejdskraften er
billigst: "Profit styrer over for sundhed og fornuft" - det er den
store fødevareindustri, der reelt bestemmer hvad de mange
spiser.
Slow Food-bevægelsen
En af ideerne i Slow Food-bevægelsen er at fastholde viden
og færdigheder om at dyrke og frembringe mad på en god, ren og
retfærdig måde. At arbejde for en madkultur der ikke skal gå tabt -
en vision om en verden uden dårlig industrifremstillet junkfood af
mainstream produkter. Vores modstandere er ikke dem der spiser den
billige mad, men dem der bestemmer over produktionen af den!
Ligegyldigt hvordan du spiser er du ikke et dårligt
menneske
- og heller ikke en der ikke vil en god verden - det er ikke kun et
personligt valg at få god mad!
Visionerne om en anden madverden handler om en fælles
madkultur med glæde og nydelse og mad der ikke gør mennesker
fejlernærede eller overvægtige. En madkultur der ikke tager mad og
ressourcer fra fattige lande (for eksempel produktion af
vegetabilske madvarer til dyrefoder og brændstof).
NOGEN SKAL GÅ FORAN
Der er nogen der har indset at det kræver handling at gå
op
imod fastfood- og mainstreammadkulturen. Madsnobberi! Ja der er
masser af madsnobberi, men også mange gode initiativer, der viser
muligheder for de få at gå foran før det kan blive alle mands
eje.
For eksempel var økologi ikke blevet så stort for os i Danmark, hvis der ikke havde været ildsjæle der troede på, at det kunne lykkes at holde fast i ikke at gøre som de fleste.
I disse år ser vi engagerede kokke arbejde med lokale råvarer på
gourmetrestauranter, bevidstgjorte unge vælger at gå sammen i for
eksempel Københavns Fødevarefællesskab og skaffer råvarer i sæson
fra
producenter i nærmiljøet og der er projekter som Dyrk din by. I
trenden "Urban gardning" dyrkes på tagterrasser, i kasser i gårdene
på stenbroen, i altankasser og vindueskarme og nogle samler vilde
urter. Alt sammen måder hvor vi med enkle midler kommer tættere på
hvor maden kommer fra. At se et lille frø blive til en blomst,
vokse til en frugt og blive til mad - til rigtig mad - giver
forståelse for at mad ikke behøver at være pakket. At vi selv kan,
er vigtigt for fremtiden og for vores forhold til mad og
frihed.
Det er også en af de gode grunde til, at Michelle Obama har en køkkenhave i Det Hvide Hus - en "madhave"for fattige der ikke har adgang til frisk mad og grønsager.
For den enkelte er problemet ikke kun manglende tid, tilvænning
til industriens standardiserede og kedsommelige smage og
manglende
færdigheder i køkken eller i have - det handler
også om den måde vores liv i hele samfundet er skruet sammen på.
Sat på spidsen - hvad skal vi bruge livet til?
Der er brug for et opgør mod et sygt og skrøbeligt fødevaresystem med fravær af mangfoldighed og mad til alle. Kvalitet er alles ret og ikke eksklusivt.
Katrine Klinken er kok og madskribent, kogebogsforfatter m.m.
www.klinken.dk



Kommentarer
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.
Tilmeld dig her