KOMMENTAR: Mad-Utopia - en drøm om en ny madverden

Indkøbsvognen er en klassemarkør på linje med tøj, tasker, bolig, bil, børn, rejser med mere, men det er ikke hele historien om, at for mange fylder den med dårlige madvarer. De overvægtige i Europa, USA og flere
andre steder i verden er oftest de fattigste i samfundet. De har ikke adgang til friske råvarer, men kun til forarbejdet mad fra storindustrien der ikke er god for deres sundhed. I Californien er der store marker med friske grønsager, hvor der arbejder fattige mexicanere. De plukker for eksempel friske artiskokker hele dagen, men når det er fyraften og de skal købe, kan de kun få grønsager på glas eller dåse. Der er ikke alle de lokale friske varer i almindelige butikker.

Den store fødevareindustri

Mange synes de sparer når de handler discount. Det er rigtigt hvis man sammenligner mærkevarer som standardcornflakes eller cola, for det er så ensartet at man ligeså godt kan købe det billigste. Men det giver ikke mening at sammenligne supermarkedspriser med priser for gode råvarer fra lokale producenter, for de er ofte er frembragt langt mere retfærdigt.

Jeg har hørt at der til plukning af multebær i det nordlige Skandinavien
kommer fattige arbejdere for egen regning ind med fly fra fattige dele af
Østeuropa. Deres indtjening er helt afhængig af vejret og udbuddet af bær, der varierer år for år. Der er langt mellem danskere der vil arbejde som jordbærplukkere - det er for dårligt betalt. Kød og fisk kan også være transporteret rundt fra sted til sted for at blive slagtet, parteret og pakket det sted hvor arbejdskraften er billigst: "Profit styrer over for sundhed og fornuft" - det er den store fødevareindustri, der reelt bestemmer hvad de mange spiser.

Slow Food-bevægelsen

En af ideerne i Slow Food-bevægelsen er at fastholde viden
og færdigheder om at dyrke og frembringe mad på en god, ren og retfærdig måde. At arbejde for en madkultur der ikke skal gå tabt - en vision om en verden uden dårlig industrifremstillet junkfood af mainstream produkter. Vores modstandere er ikke dem der spiser den billige mad, men dem der bestemmer over produktionen af den!

Ligegyldigt hvordan du spiser er du ikke et dårligt menneske
- og heller ikke en der ikke vil en god verden - det er ikke kun et personligt valg at få god mad!

Visionerne om en anden madverden handler om en fælles
madkultur med glæde og nydelse og mad der ikke gør mennesker fejlernærede eller overvægtige. En madkultur der ikke tager mad og ressourcer fra fattige lande (for eksempel produktion af vegetabilske madvarer til dyrefoder og brændstof).

NOGEN SKAL GÅ FORAN

Der er nogen der har indset at det kræver handling at gå op
imod fastfood- og mainstreammadkulturen. Madsnobberi! Ja der er masser af madsnobberi, men også mange gode initiativer, der viser muligheder for de få at gå foran før det kan blive alle mands eje.

For eksempel var økologi ikke blevet så stort for os i Danmark, hvis der ikke havde været ildsjæle der troede på, at det kunne lykkes at holde fast i ikke at gøre som de fleste.

I disse år ser vi engagerede kokke arbejde med lokale råvarer på gourmetrestauranter, bevidstgjorte unge vælger at gå sammen i for eksempel Københavns Fødevarefællesskab og skaffer råvarer i sæson fra
producenter i nærmiljøet og der er projekter som Dyrk din by. I trenden "Urban gardning" dyrkes på tagterrasser, i kasser i gårdene på stenbroen, i altankasser og vindueskarme og nogle samler vilde urter. Alt sammen måder hvor vi med enkle midler kommer tættere på hvor maden kommer fra. At se et lille frø blive til en blomst, vokse til en frugt og blive til mad - til rigtig mad - giver forståelse for at mad ikke behøver at være pakket. At vi selv kan, er vigtigt for fremtiden og for vores forhold til mad og frihed.

Det er også en af de gode grunde til, at Michelle Obama har en køkkenhave i Det Hvide Hus - en "madhave"for fattige der ikke har adgang til frisk mad og grønsager.

For den enkelte er problemet ikke kun manglende tid, tilvænning til industriens standardiserede og kedsommelige smage og manglende
færdigheder i køkken eller i have -   det handler også om den måde vores liv i hele samfundet er skruet sammen på. Sat på spidsen - hvad skal vi bruge livet til?

Der er brug for et opgør mod et sygt og skrøbeligt fødevaresystem med fravær af mangfoldighed og mad til alle. Kvalitet er alles ret og ikke eksklusivt.

Katrine Klinken er kok og madskribent, kogebogsforfatter m.m. www.klinken.dk