Kommunaldirektør om inklusion: ’Vi sendte aben videre’

"For at bremse udgifterne til specialundervisning ønskede vi at beholde de urolige elever i klasserne. Vi begyndte helt oppe med den såkaldte Salamanca-erklæring, hvor børns ret til at blive inkluderet er nedfældet. Derfra arbejdede vi med, at skolerne blev belønnet for at rumme urolige elever. Hvad vi aldrig afklarede med ledere, lærere og forældre, var, hvad de egentlig skulle stille op, når et af de urolige børn kastede en hæftemaskine i nakken på en af de stille piger. Skulle de læse op af Salamanca-erklæringen eller hvad? Vi sendte aben videre ned i systemet på den feje ansvarsforflygtigende måde".

Sådan siger afgående kommunaldirektør i Furesø Kommune Klaus Majgaard i går i Berlingske. Klaus Majgaard nåede at være kommunaldirektør i Furesø i ni måneder, før han sagde op for at få tid til konsulentopgaver og forskning. Tidligere har han været chef i flere andre kommuner.

Ærlighed frem for alt

For Klaus Majgaard er udfordringen i den offentlige administration, at man styrer ved hjælp af såkaldte dobbeltbudskaber:

"Styr stramt og hold budgetterne, men sørg for, at kvaliteten er upåklagelig. Eller: Ryd op i bureaukratiet, men sørg for at kunne dokumentere alt. I stedet for at arbejde seriøst med disse dobbeltbudskaber og skabe klarhed ekspederes dilemmaerne ufordøjet videre hele vejen fra borgmester via cheferne til yngste sagsbehandler, så aben i sidste ende havner hos frontmedarbejderen ude blandt borgerne", siger Klaus Majgaard i artiklen.

Men Klaus Majgaard har ikke mistet troen på, at den offentlige sektor kan løse sine problemer, skriver Berlingske og citerer den afgående kommunaldirektør:

"Jeg er temmelig optimistisk. Vi skal bare af med den overlæssede styring, hvor vi forholder os retten til at blande os i stort og småt. Glem det: de gør alligevel ikke, som vi siger, de ansatte. Det viser al forskning om ledelse", siger Klaus Majgaard, der også har et bud på, hvordan man så skal gøre:

"Vi kunne sige til skolerne: Det vigtige er, at I gør børnene klar til noget uddannelse, og at vi f.eks. vil have 95 procent videre. Vi har så og så mange penge, hvad kan vi få for det? Så skal vi til gengæld lade lærerne i dialog med forældrene og med brug af relevant forskning finde ud af, hvordan de når de mål. Vi skal forstå, at man ikke kan styre ved at råbe ad folk, ligesom man ikke kan få tulipaner til at vokse ved at rykke i dem. Man kan til gengæld styre ved at være ærlig og inspirere."