Halvdelen af dansk- og historielærerne opfatter litteratur- og historiekanonen for folkeskolen som en inspirationskilde og føler sig ikke forpligtet til at undervise efter kanonlisterne. Kun lidt flere end hver tiende lærer har fjernet emner for at få plads til at undervise i kanonstof. Det viser en undersøgelse, som fagbladet Folkeskolen offentliggjorde i sidste nummer.

Og tallene har ifølge Altinget fået politikerne op af stolene på Christiansborg.  

"Jeg vil meget gerne gøre undervisningen i kanonerne frivillig. Det er fint, at man kan bruge det som inspirationsmateriale ude på skolerne, men min holdning er, at folketinget skal blande sig så lidt som muligt i, hvad lærerne underviser i," siger Lotte Rod til Altinget | Uddannelse.

Også socialdemokraterne er klar til at se på, om der skal ske ændringer.

"Jeg vil meget gerne se på, om man på sigt kan gøre det frivilligt. Man må selvfølgelig respektere, at det nu er obligatorisk undervisningsstof, men min indstilling har fra begyndelsen været, at kanonerne kun skulle bruges som inspirationsgrundlag," siger socialdemokratiets undervisningsordfører Troels Ravn, der har en baggrund som skoleleder.

Venstre: Kanonen skal videreføre kulturarv

Men Venstres folkeskoleordfører, Karen Ellemann mener, at kanonen er meget vigtig.

"Hele forarbejdet til litteraturkanonen bundede i et klart ønske om at videreføre en ret fundamental kulturarv. Derfor er det et vigtigt element i undervisningen, som man ikke skal gøre frivilligt," siger hun og samme melding kommer fra de konservative.

Ministeren kaldt i samråd

De Konservatives uddannelsesordfører Mai Henriksen mener også, at kanonen er vigtig. Derfor har hun kaldt ministeren i samråd i morgen eftermiddag for at få svar på to spørgsmål.

"Er ministeren enig i, at den lovpligtige kanon kun er til inspiration?" og "Hvad vil ministeren gøre for at indskærpe de gældende regler over for folkeskolerne?".

Samrådet forventes at begynde kl. 14.00.