Anmeldelse

Danske tropekolonier

Danske tropekolonier

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Galathea 3-ekspeditionens verdensomrejse med ekspeditionsskibet Vædderen er afsluttet for længst, men der kommer stadig en del udgivelser i forlængelse af rejsen, og her er Jyllands-Postens Forlag en af de aktive spillere.

Fakta:

Titel: Danske tropekolonier

Forfatter: Søren Flott, Thomas Laursen

Pris: 229,00 kroner

Sider: 176 sider

Serie: I kølvandet på Galathea

Type: Bog

Forlag: Jyllands-Postens Forlag

"Danske tropekolonier - I kølvandet på Galathea 3" er sidste del af en trilogi, der fortæller om de steder, som ekspeditionen besøgte. Bogen tager os med på en tur til tre af de danske tropekolonier - Trankebar i Indien, Guldkysten i Ghana og Vestindien i USA. Den tager udgangspunkt i personlige fortællinger fra folk, der oplevede de historiske begivenheder på egen krop. Forfatterne har været i historiske arkiver og har gravet dagbøger, rapporter og dokumenter frem, der fortæller om, hvilken kamp for overlevelse det var at opretholde de danske kolonier tilbage i tiden.

Netop de personlige fortællinger gør, at bogen bliver vedkommende og giver læseren indsigt i, hvordan forholdene var for få hundrede år siden. De personlige fortællinger er sat ind i en kontekst, hvor man som læser får ridset de historiske forhold op, samtidig med at man side for side møder meget flotte billeder af de nutidige forhold på de tropiske lokaliteter.

"Danske tropekolonier" er en flot og indbydende bog, der giver læseren en god basisviden og fortælling om livet på de tidligere danskejede tropekolonier. Den er en af de bøger, der bør stå på skolebiblioteket. Kan anbefales til emnearbejder i historie, geografi og samfundsfag i udskolingen.

Powered by Labrador CMS