Anmeldelse

Portfolio Build Up 2

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Denne spændende elevbog med medfølgende cd hører til systemet "Portfolio" og er beregnet til 5. klasse. Materialet er typografisk meget indbydende med mange gode illustrationer og farvefotografier.

Indholdsmæssigt er det opdelt i nogle hovedafsnit, der skal træne forskellige sprogfunktioner. Eleverne skal blandt andet øve sig i at deltage i diskussioner og samtaler om velkendte emner som at præsentere sig selv, gå på indkøb og snakke om ferier. Der er også gode tekster, der appellerer til en snak om, hvad eleverne kan lide og ikke lide. Vi hører om klokken, faste rutiner og rejser til forskellige steder med varierende transportmidler.

Det er meningen, at de sproglige funktioner skal leges ind via spil, lege, chants og sange. "Rock around the clock" og "Summer Holiday" med Cliff Richard, som vi finder på den tilhørende cd, er eksempler på sange, der anvendes i materialet. Jeg kan vældig godt lide, at man bruger originalt indspillede sange i stedet for skingert indsungne kopier, som man indimellem gør i andre systemer. Arbejdsformerne varierer fra par- og gruppearbejde til miniprojektopgaver og enkeltmandsarbejde.

Sidst i bogen finder man afsnit om den mest basale grammatik og en udmærket ordliste.

Materialet er rigtig godt, derfor irriterer det mig som sproglærer, at korrekturlæseren på en af de første sider har overset fejlen: he gets up at six oclock. Det er i forvejen svært nok at overbevise eleverne om, at de ikke skal bruge apostroffer i udsagnsord. Når de så ser det i en bog, har de måske svært ved at huske det korrekte, næste gang de selv skal skrive det i en tekst.

Denne enlige svale må dog ikke ødelægge indtrykket af et fint og gedigent materiale, som med fordel kan bruges til det foreslåede klassetrin.

Powered by Labrador CMS