Logopæder er rykket tættere på lærerne om elever med sprogforstyrrelser

Der er i gennemsnit to elever med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser i hver klasse. Uden gode sproglige kompetencer er det svært at klare sig godt i skolen og også senere i livet.

Hvis børnene ikke får hjælp, kan de have vedvarende udfordringer, og de risikerer at udvikle psykiske problemer som voksne. Derfor er tidlig indsats og et tæt samarbejde mellem logopæder, lærere, pædagoger og forældre vigtigt i skolen, mener Sahra Mengal, som leder et team med 12 logopæder og en sprogvejleder i PPR i Hillerød.

”Vi møder tit holdningen, at som specialister må vi vide, hvad der skal til for at hjælpe et barn med sprogforstyrrelser. Men alle omkring barnet er specialister og har viden om barnet", siger Sahra Mengal.

"Det kan være, at barnet i en periode skal have en direkte indsats med logopæden efterfulgt af en indsats i klassen. Alle omkring barnet skal forstå barnets udfordringer, og hvordan de hjælper barnet bedst muligt", siger hun videre.

Tit en udfordring at omsætte vejledning

I morgen holder Sahra Mengal en workshop på årets dialogkonference om PPR på DPU, hvor hun fortæller om det tværfaglige samarbejde mellem logopæder og lærere i Hillerød.

Oplægget tager udgangspunkt i børn med den udviklingsmæssige sprogforstyrrelse DLD, men lærere og logopæder samarbejder om børn med alle former for sprog- og talevanskeligheder.

”Vi tager udgangspunkt i børnenes behov og ikke i, om der er det ene eller det andet label på deres vanskelighed. Det kan være en udfordring for lærere at omsætte vejledning til praksis, men ved at arbejde sammen ser lærere og logopæder hinanden i aktion og kan lære af hinanden”, siger Sahra Mengal.

Det handler om at sikre en god indsats i klassen ved, at lærernes kendskab til undervisningsdifferentiering og faglige kompetencer hos eleverne kommer i spil sammen med logopædens viden om barnets vanskeligheder, og hvordan barnet udvikler sit sprog.

”Lærere og logopæder skal være nysgerrige efter hinandens kompetencer og udnytte dem til at skabe en indsats”, siger oplægsholderen.

Fælles forståelse skaber tværfaglige refleksioner

Samarbejdet i Hillerød har været i gang i et par år. Logopæderne har brugt tiden på at udvikle samarbejdet og på at tale med lærerne om deres behov for hjælp til elever med sprog- og talevanskeligheder.

”Vi er i gang på nogle skoler, men samarbejdet skal udbredes til alle skoler i kommunen. Skolelederne bakker op, og vi får positive tilbagemeldinger fra lærerne, så det ser lyst ud”, siger Sahra Mengal.

Der er stadig brug for individuelle indsatser til børn med for eksempel DLD, men der er også behov for flerfaglige indsatser i klassen.

”Vi holder oplæg for lærere og skoleledere om DLD, så vi skaber en fælles forståelse og derefter tværfaglige refleksioner om, hvordan arbejdet i klassen kan se ud. Vi kommer ikke med en firkantet model, for indsatsen skal passe til behovet i den enkelte klasse”.

Ikke nok at sige nye ord én gang

I én model for samarbejdet holder logopæden et oplæg om sprogvanskeligheder i udskolingen, inden lærerne med sparring fra logopæden forbereder, hvordan strategierne til at understøtte eleverne kan komme i spil i undervisningen. Det skal give lærere og logopæder mulighed for at forstå hinandens fagligheder.

Bagefter observerer logopæden lærerne, mens de underviser og giver dem feedback på, om de for eksempel kommunikerer tydeligt med eleverne.

”Logopæden ser også på, om lærerne anvender visualiseringer, så barnet lærer at hjælpe sig selv. Og hvordan præsenterer lærerne nye ord i undervisningen?"

"Det er ikke nok at sige et ord én gang. Lærerne skal rundt om ordet på flere måder, forklare det og sætte det ind i en sammenhæng. Og i udskolingen: Hvordan kan man skrive en stil og forstå indholdet af det, man læser?”, siger Sahra Mengal om den feedback, logopæderne giver lærerne.

Logopæder tager udgangspunkt i klassen

I en anden samarbejdsmodel laver logopæden en intervention med resurselærere på skolen. Denne sidemandsoplæring kan resurselærerne videreføre til lærerne.

”Vi er ved at udarbejde et materiale til skolerne med inspiration fra udlandet, hvor vi har fokus på ti klassestrategier, som lærere kan bruge for at tilgodese børn med DLD i deres undervisning. Strategierne er ikke tænkt som noget ekstra, men som værktøjer lærerne kan anvende i den undervisning, de laver i forvejen”, fortæller Sahra Mengal.

Strategierne er ikke kun til børn med DLD. De vil have en effekt for alle elever. At give eleven tid til at bearbejde information, at modellere sproget, at gentage det og at bruge visuelle strategier er eksempler på værktøjer, lærere kan arbejde med.

”Om det er den ene eller den anden model, der skal i spil, afhænger af, hvad lærere og logopæd ser et behov for at samarbejde omkring. Der kan være behov for flere indsatser i den samme klasse, så vi vil ikke låse fast på, hvilken model der skal anvendes”.

Co-teaching giver mulighed for dialog

Det indgår i samarbejdet, at lærere og logopæder sammen skal prøve kræfter med co-teaching i klassen.

”Der er ikke forsket særlig meget i co-teaching mellem lærere og logopæder, hverken herhjemme eller internationalt, så vi ved ikke, hvor stor en effekt arbejdsformen har på børn og unge med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser. Der er dog resultater fra studier, som indikerer, at det kan være virkningsfuldt”, siger Sahra Mengal.

Der er seks arbejdsformer i co-teaching, og logopædteamet i Hillerød har afprøvet én af dem med gode resultater, nemlig hvor en underviser, mens klassens anden underviser observerer.

”Det tætte samarbejde mellem lærere, skoledelse og logopæd giver mening for alle parter, fordi de får mulighed for at tale om, hvilke strategier læreren kan overføre til den daglige kontekst”, siger Sahra Mengal.

Logopædteamet i Hillerød vil afprøve de øvrige samarbejdsformer i co-teaching i løbet af næste skoleår. Til at begynde med på udvalgte skoler. PPR Hillerød søger også om midler til et større udviklings- og forskningsprojekt, hvor effekten af co-teaching vil blive evalueret af eksterne forskere.