Hvorfor Google? Det fungerer – det gør Aula ikke

Frustrationen over læringsplatforme og Aula er udbredt på skolerne, og derfor vender de sig mod techgiganternes velfungerende løsninger. Derfor har vi nu kritisk infrastruktur, som ikke er politisk besluttet, siger forsker.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sidste år fandt ph.d. Lucas Cone sammen med en gruppe studerende ud af, at mindst 560 danske skoler brugte Googles programpakke G Suite for Education.

Siden er der ikke lavet nye opgørelser, men på verdensplan er antallet af brugere af det, der nu hedder Google Workspace, alene siden 2020 vokset fra 120 millioner til 170 millioner.

Og forklaringen på Googles heftige fremmarch på skoleområdet skal blandt andet findes i det såkaldte Brugerportalsinitiativ fra 2014, forklarer Lucas Cone.

Her besluttede regeringen og KL, at alle kommuner skulle benytte sig af en læringsplatform på skoleområdet, og at der fra centralt hold skulle oprettes en fælles kommunikationsplatform - Aula.

Men implementeringen af de digitale platforme i skolen er langtfra gået glat, og det har fået flere skoler til at vende sig mod techgiganter som Google og Microsoft, påpeger Lucas Cone.

"Der har på skoleområdet i en lang periode været relativt stor frustration over den fællesoffentlige indsats i forhold til digitalisering. Der er blevet brugt meget tid og mange kræfter til at skulle omstille sig til at arbejde på platforme, der er utilstrækkelige og forvirrende", siger han.

"Google og Microsoft kommer ind og leverer en billig, velkendt, funktionel og intuitiv løsning, der kan mange af de samme ting, man skulle bruge læringsplatformen og Aula til, men med en meget større brugervenlighed".

Kan Google-skoler overholde GDPR-krav?

Lucas Cone påpeger, at Google først for nylig er begyndt at anerkende Google Classroom som et learning management system - på dansk: læringsplatform.

Det har man ikke tidligere gjort, og skolerne har da også taget Googles produkter i brug ved siden af de obligatoriske læringsplatforme og Aula.

"Det geniale træk i Googles markedsføring er, at man fra starten henvendte sig direkte til skoler og lærere med en gratis platform, der kunne løse mange af de problemer, der er med digitaliseringen - men uden om den offentlige infrastruktur", siger Lucas Cone.

Det betyder, at mange lærere i dag ud over læringsplatformen og Aula også benytter Google eller Microsofts platforme på daglig basis.

"Og på den måde er de globale techgiganter blevet en del af skolens vitale infrastruktur, uden at det har været et krav eller ønske fra politisk hold. Der var tværtimod et ønske om, at den skulle leveres af danske læringsplatforme og Aula", siger Lucas Cone.

"Vi bruger Google, fordi det giver mening"

Det seneste års tids kritiske lys fra Datatilsynet på Googles skoleprodukter har ikke fået skoler eller kommuner til at vælge Google fra, vurderer Lucas Cone.

"Google leverer sammen med Microsoft fortsat den billigste og mest effektive løsning på skolernes digitale behov", siger han.

"Selv om mange har svært ved at gennemskue Googles brug af data og forretningsmodel, så findes der ikke rigtig nogen alternativer. Derfor ender man med at vente på Datatilsynet for at finde ud af, hvad man skal gøre, fordi Google forventer, at kommuner selv skal konfigurere Google Workspace, så man lever op til de gældende regler for databeskyttelse. Erfaringerne fra de sidste år og Datatilsynets kritik viser, at det er der mange kommuner, der ikke har været i stand til".

Men en ting er datasikkerhed, påpeger Lucas Cone. En anden ting er, om uddannelsesverdenen kan overskue konsekvenserne af at entrere med firmaer, der har en grundlæggende anden forretningsmodel, end man er vant til. 

"De sælger ikke produkter i den klassiske forstand. Der er snarere tale om en udlejningsmodel, hvor man udlejer et gnidningsfrit univers, der giver brugere mulighed for at kommunikere, opbevare filer, give feedback og andre essentielle pædagogiske ydelser. Institutioner og kommuner betaler for lejen med små og ofte symbolske beløb. Elever og lærere betaler med deres data og loyalitet", siger Lucas Cone.

Leder: I lommen på techgiganter

Men Google afviser jo klart og tydeligt, at der samles data med henblik på målrettet annoncering i skoleprogrammerne?

"Det er ikke så meget reklamer, det handler om. Det handler i højere grad om, at praktikere og ledere i uddannelsesverdenen har meget svært ved at tyde, hvad der er op og ned i den digitale økonomi, som Google og Microsoft repræsenterer", siger Lucas Cone.

"Når eleverne skal have adgang til Work- space, skal de først have en Google-konto, og det opretter kommunerne til dem. Det er et godt eksempel på, hvordan modellen fungerer. Det handler ikke om reklamer eller ej, men om at indlejre børns skolegang i en kommerciel infrastruktur. Det handler om, at man får folk ind i folden".

Powered by Labrador CMS