Ifølge 58 procent af lærerne er ’manglende konsekvens for udadreagerende adfærd’ en af årsagerne til, at elever har udadreagerende adfærd på deres skole.
Det viser en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening med svar fra næsten 10.000 medlemmer.
Der er kun to årsager, der scorer højere i undersøgelsen, nemlig ’manglende støtte til børn med særlige behov’ og ’mistrivsel hos den enkelte’.
Hver fjerde lærer tror på stramningen af reglerne
Tilbage i foråret sidste år svarede 78 procent af lærerne i en undersøgelse, som Danmarks Lærerforening havde lavet for TV2, at de oplevede, at deres skole manglede sanktionsmuligheder overfor elever med voldsom udadreagerende adfærd.
Siden har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) foretaget en opstramning af ordensreglerne. Som noget nyt kan kommunalbestyrelsen i særligt grove tilfælde overflytte en elev til en anden af kommunens folkeskoler.
Tidligere skulle den modtagende skoles leder ”tilslutte sig” overflytningen. Den accept er ikke længere nødvendig. Ministeren har også fjernet begrænsningen, der har betydet, at en elev maksimalt har kunnet hjemsendes to gang på et år. Det maksimale antal hjemsendte dage i løbet af et skoleår er der dog ikke pillet ved.
I den nye undersøgelse fra Danmarks Lærerforening svarer 25 procent af lærerne, at de tror, at stramningen af ordensbekendtgørelsen vil få antallet af trusler og voldsepisoder til at falde.
40 procent tror ikke, at det vil virke, mens 35 procent svarer ’ved ikke’.
DLF: Lærere oplever afmagt
Formand for Danmarks Lærerforenings arbejdsmiljøudvalg Thomas Andreasen mener, at tallene er udtryk for en følelse af afmagt blandt foreningens medlemmer.
Han tror ikke, at hårdere sanktioner er løsningen på problemet med elever, der er voldsomt udadreagerende overfor lærere og kammerater.
”Vores holdning er, at vi ikke løser problemerne med vold i skolen gennem sanktioner alene. Vores fokus er på at give lærere mulighed for at forebygge vold”, siger han til Folkeskolen.
”Når det er sagt, så skal skoler og lærere selvfølgelig have muligheder for at sanktionere elever med udadreagerende adfærd. Man skal bare ikke tro, at det er det, der løser problemet. Sanktioner skal være redskaber, der kan bruges, når pædagogik ikke rækker”, lyder det fra Thomas Andreasen.
Skolelederne: Bortvisninger er til for at ’standse ulykken’
En af de hårdeste sanktioner, skolerne har i dag, er at sende en elev hjem i op til 10 dage. En sanktionsmulighed, der tilsyneladende er meget brugt.
Berlingske kunne i hvert fald i sidste uge fortælle, at omkring en tredjedel af landets folkeskoler tilsammen havde foretaget 1.778 hjemsendelser i løbet af de seneste to år. Det svarer til, at hver af skolerne bortviser to til tre elever om året.
”Berlingskes undersøgelse viser, at bortvisning, som er den hårdeste sanktion, vi har i dag, bliver brugt, men det har langtfra løst problemet med udadreagerende børn”, siger Thomas Andreasen.
Det er ikke den enkelte lærer eller børnehaveklasseleder, der kan beslutte at sende en elev hjem. Beslutningen ligger hos skolelederen. Formand i Skolelederforeningen Dorte Andreas mener heller ikke, at bortvisninger er vejen til mindre vold i skolen:
”Jeg tror ikke på, at strengere straffe er et effektivt middel til at mindske volden. Vi har haft mange snakke om det med de andre parter omkring skolen, ikke mindst ministeriet, i forbindelse med justeringen af ordensbekendtgørelsen. Bortvisning er der ikke meget pædagogik i”, siger hun.
Ifølge skolelederformanden er hjemsendelse nærmere et redskab til at standse en ulykke, der allerede er sket.
“Den giver mulighed for at skabe lidt ro omkring en klasse og om en elev, der har gjort noget, som vedkommende ikke burde gøre. Jeg ser det som en mulighed for at ’standse ulykken’, men sanktionen kan ikke stå alene, for den løser ikke det bagvedliggende problem”, siger Dorte Andreas.
Skal være bedre til at forebygge
Både Thomas Andreasen og Dorte Andreas efterlyser bedre muligheder for at forebygge vold frem for flere sanktionsmuligheder.
”Vi vil langt hellere tale om, hvordan vi kan forebygge den udadreagerende adfærd, som er et symptom på noget andet. Børn med udadreagerende adfærd handler i affektion. Det er børn, der har brug for hjælp – ikke for straf”, siger Dorte Andreas.
Thomas Andreasen fremhæver, at der er brug for flere lærere i undervisningen, og at lærerne har brug for et nyt redskab til at håndtere situationen, når en elev er udadreagerende.
”Flere to-lærertimer vil være en stor hjælp”, siger han og fortsætter: ”Vi har i forbindelse med opdateringen af ordensbekendtgørelsen også foreslået, at det blev muligt for lærerne at lave en fysisk guidning af elever, som kunne være på vej til at blive udadreagerende. Det kunne for eksempel være at give læreren lov til at lægge armen om en elev og føre vedkommende væk fra en situation, der kunne eskalere”.
Forslaget kom ikke med i opstramningen af ordensbekendtgørelsen.
“Men vi kan forstå, at der lagt op til, at de regler i stedet skal fremgå af et kommende lovforslag, hvilket vi synes er fornuftigt, og vi kommer til at følge den lovgivningsproces tæt”, siger han.
Et flertal af lærerne efterspørger strengere straffe til voldelige elever
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.