Anmeldelse
Skønlitteratur
Tak, hr. Nielsen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Af Kirsten Ahlburg
Læseværkstedet, grøn serie, begynderniveau
43 sider, 90 kroner
Kassettebånd til Tak, hr. Nielsen
Indlæst af Githa Lehmann
37 minutter, 212,50 kroner
Special-pædagogisk forlag
Denne bog er beregnet for unge og voksne med læsevanskeligheder. Teksten er indlæst i moderat hastighed, så der er mulighed for båndstøtte. Indlæsningen er udmærket, og det moderate tempo er velegnet til lyttelæsning (bog plus bånd).
Handlingen er meget enkel. En gammel, ensom mand dør. Beboerne i opgangen bliver først klar over dødsfaldet, da lugten breder sig fra lejligheden. Ingen af dem har haft kontakt med ham. Dødsfaldet bringer dem sammen.
Igen er det lykkedes for Kirsten Ahlburg at lave en overbevisende socialrealistisk fortælling i et let sprog. Den gamle mand beskrives udefra set igennem naboens og de handlendes briller. De kender ham ikke, men man aner, at han har haft et meget ensomt liv.
Forfatterens skildring af den gamle mand nærmer sig 'understatement', og det virker stærkt.
Her er en bog skrevet i et let sprog med et indhold, der lægger op til samtale. Bogen anbefales til målgrupperne.
Tove Kettner Heiberg