Gauerslund Skole med skoleleder Magnus te Pas i spidsen skal på 100 dage gøres til en skole i verdensklasse

'Skolen' gør ikke lærerne til eksperter

100 dage er kort tid til skoleudvikling. Lærerne på Gauerslund Skole, der igen i aften toner frem på Tv2, er stadig ikke eksperter i læringsstile. Til gengæld er en udvikling sat i gang, og det er stort, at alle lærere var på kursus samtidig.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det mener en lærer og viceskolelederen fra Gauerslund Skole, der over otte torsdage bliver vist frem på Tv2 i den bedste sendetid. Her skal skolen udvikles, arbejde med trivsel og indføre læringsstile på bare 100 dage.

"Vi er ikke eksperter i læringsstile. Skolen har helt sikkert fået et løft. Om det så er på grund af metoden, eller fordi vi har mange gode pædagogiske diskussioner, kan jeg ikke sige. Det er ikke et halleluja-projekt, hvor vi siger, at læringsstile er svaret på alt", siger Charlotte Kærsaa, der er viceskoleleder på Gauerslund Skole. Dermed er hun helt på linje med lærer Hanne Marcussen

"100 dage er ikke lang tid til at lave pædagogisk udvikling. For nogle af lærerne er det første gang, de stifter bekendtskab med læringsstile. Men på de 100 dage har vi sat en udvikling i gang", siger Hanne Marcussen.

Læringsstile kan ikke alt

I weekenden skal alle lærere, ledere og skolepædagoger på pædagogisk weekend, hvor de skal diskutere, hvad de har lært.

"Vi har fået utrolig meget viden på kort tid. Men den er spredt ud på de forskellige lærere. Nu skal vi dele vores viden", siger viceskolelederen.

Lærerne skal også diskutere, hvilke dele af projektet de skal arbejde videre med, og hvilke der skal skrottes. Det ligger dog fast, at skolen skal arbejde med læringsstile - bare ikke hele tiden.

"Man kan meget med læringsstile, men ikke alt. Det er rigtig godt til fakta-læring, og det er godt for børnenes selvværd, at de finder ud af, at de er gode til noget. Det skal vi bevare. Men man kan for eksempel ikke tage individuelle hensyn, når eleverne skal lave gruppearbejde", siger Hanne Marcussen.

Fokus på fakta

Projektet har haft konkret indflydelse på Hanne Markussens undervisning.

"Jeg har skærpet fokus på, at det basale er på plads. Tidligere har jeg nogle gange arbejdet ud fra nogle forudsætninger hos eleverne, der ikke helt var til stede. Måske har jeg fortalt eleverne noget, og så har jeg tænkt, at så vidste de det også i næste time. Men det er jo langt fra sikkert", fortæller læreren.

For Hanne Marcussen er det en ny og positiv oplevelse, at et udviklingsprojekt involverer hele skolen på én gang.

"Det kan absolut anbefales. Det betyder, at vi kan idéudvikle og sparre på en helt anden måde, end hvis det bare var en lille gruppe, der havde været på kursus", siger hun.

I fremtiden kommer udviklingen dog til at gå lidt langsommere, lover Charlotte Kærsaa.

"Vi skal sørge for, at de enkelte tiltag bliver evalueret, så vi kender effekten, inden vi sætter det næste i gang. Vi skal ikke sætte for mange skibe i søen, der ikke kan sejle hjem," siger viceskolelederen.