I løbet af det sidste årti er positiv psykologi blevet et begreb, som man støder på igen og igen. I den situation er der behov for at få afklaret, hvad det dækker over, så det undgår at blive blot et nyt hurra-ord. Denne bog er en hjælp som en kort og klar introduktion til lærere og læsere, som især har brug for at få klarhed over begrebet i forbindelse med skolen.

Bogen indledes med et citat: "Genstandsfeltet for positiv psykologi er de faktorer, betingelser og processer, der bidrager til, at individer, grupper og institutioner kan udvikle sig og fungere optimalt". Det er en samlende formulering, som man hurtigt finder ud af dækker over et kæmpe indholdsområde, som dog reduceres noget, når det afgrænses til elementer af positiv psykologi, som har betydning i forbindelse med skole, undervisning, læring og trivsel, således som forfatteren forsøger.

Den positive psykologi beskrives som en bevægelse fra en psykologi, som fortrinsvis tager sit udgangspunkt i fejl og mangler, mod en psykologi med fokus på karakterstyrker og udviklingsmuligheder. Det understreges, at der ikke er tale om et nyt paradigme, men "et supplement til og en udvidelse af allerede eksisterende psykologisk viden og praksis".

Et hovedbegreb fra den positive psykologi, som behandles gennem hele bogen, er begrebet "flow", der betegner en mental tilstand præget af stort engagement, fuld opmærksomhed og dyb koncentration. Af hensyn til både læring og trivsel er det vigtigt for læreren sammen med eleverne at "ramme flowzonen" mellem stress og kedsomhed, når det gode læringsmiljø skal virkeliggøres. Det gælder om, at eleverne får passende udfordringer til deres kapaciteter og kompetencer med opfordring til anstrengelse og mulighed for oplevelse af mestring. Et stort kapitel diskuterer de muligheder, der ligger i at arbejde med flow som et hjælpemiddel i sin didaktiske værktøjskasse.

I et efterfølgende kapitel refererer og diskuterer forfatteren dele af engelsk, amerikansk, finsk og dansk forskning om positiv psykologi i skolen, herunder forfatterens egen. Der kan her findes mange forskningsresultater, som kan være af betydning for didaktisk tænkning, især om det der sker i selve undervisningen, i samspillet mellem lærer og elever, mindre i rammerne omkring den.

Faktorer, der ifølge denne forskning er vigtige, er lærernes uddannelse, professionalisme, formidlingsevne, menneskekundskab, engagement, pædagogiske relationskompetence, ledelsesevne og didaktiske kompetence. Der peges yderligere på en række faktorer som lærernes vedvarende positive og korrigerende feedback og støtte til udvikling af elevernes selvforvaltning og udvikling af gode opmærksomheds- og koncentrationsevner hos eleverne. Der peges også på betydningen af at fremme flowoplevelser i skolehverdagen. Det kan ifølge forfatteren gøres både inden for rammerne af en traditionel klasseundervisning og inden for rammerne af projektarbejde, praktisk-musiske forløb med videre. Bogen afsluttes med nogle illustrative praksiseksempler og en kort tekst om innovation og kreativitet i skolen.

Forfatteren vil gerne se positiv psykologi som "den reflekterende didaktikers inspirationskilde og værktøjskasse". Det skulle bogen her nok kunne bidrage positivt til at virkeliggøre.