"Rummelighedens dilemma" diskuterer rummelighedsbegrebet med udgangspunkt i et socialpædagogisk projekt for unge. I den aktuelle pædagogiske debat præsenteres rummelighed som løsningen på en lang række problemstillinger i forbindelse med det multikulturelle samfund, men det er den enkelte lærer og pædagog, der skal udmønte rummeligheden i praksis. En opgave, der ikke altid er lige let. Forfatteren, ph.d. Jørn Bjerre, belyser de problemer, pædagoger og lærere står i, når integrationen skal føres ud i livet.

På samfundets symbolske niveau præsenteres en forventning om rummelighed, men hvis det ikke offentligt diskuteres, hvad rummelighed er, og hvilke dilemmaer der knytter sig til den, bliver det pædagogen og læreren, der må opdrage den unge ud fra en formodning om samfundets forventninger. Forfatteren sammenfatter dette således: "Det professionelle dilemma er altså, at man samtidigt skal vise rummelighed og have tilpasning til samfundet som mål".

Det socialpædagogiske projekt "Sted1" i Viborg blev etableret, da en gruppe unge, primært med anden etnisk baggrund, ikke kunne rummes i de etablerede tilbud. Det blev pædagogernes opgave at udvikle en pædagogisk praksis, som kunne håndtere en rummelighed i forbindelse med mødet mellem forskellige kulturer. Konkret oplevede pædagogerne sammenstød mellem deres, pædagogernes, værdier og de unges. Pædagogisk tog man udgangspunkt i den anerkendende relationspædagogik. Relationen til den unge skulle under alle omstændigheder fastholdes.

Det blev en sanktion at fastholde relationen, når den unge brød grænser. Den unge forventede en udelukkelse fra fællesskabet, men rummeligheden blev fastholdt. Efterfølgende blev det pædagogens arbejde at få den unge til at forstå, hvad samfundet opfatter som rigtigt og forkert.

Ud fra blandt andet interview med forskellige aktører, der har været involveret i "Sted1", opstiller forfatteren ti dilemmaer, som belyser rummelighedens problemer. Disse har grund i det overordnede dilemma, hvordan vi i et multikulturelt samfund kan skabe et fælles grundlag for at være forskellige. Dilemmaerne findes både på myndigheds- og interaktionsniveauet og omfatter områder som sanktion, grænser, myndighed, disciplin og professionalisering.

Forfatteren konkluderer, at pædagogikken altid vil blive dilemmafyldt, når den berører rummelighed. "Rummelighedens pædagogik" er en selvmodsigelse. "Ethvert pædagogisk system, som er multikulturelt, vil tage form som en 'fælles ensretning' - altså en majoritetsdominans". Derfor fastholder forfatteren nødvendigheden af at diskutere dilemmaer og værdier på et offentligt niveau i en professionssammenhæng, så det ikke bliver den enkelte professionelle, der skal bære byrden alene.

Bogen er meget anbefalelsesværdig. Den kan med udbytte læses i uddannelsessammenhæng, men også af læreren i folkeskolen. Endelig burde den læses af mange politikere.