Ifølge fagbladetFolkeskolener hele 72 selvstændige skoler lagt sammen til 28 skoler med afdelinger på 72 matrikler, når næste skoleår begynder til august. Den manøvre foretog politikerne i den daværende Hadsund Kommune allerede i 2004, da de lagde Øster Hurup Skole med 125 elever sammen med den større Als Skole og døbte den 'nye' skole Havbakkeskolen. De besluttede samtidig, at skolen skulle have indskoling i Øster Hurup og de øvrige klassetrin i Als.

I første omgang fik skolen tildelt ekstra resurser, men de penge røg under harmoniseringen i den nye Mariagerfjord Kommune. Skolebestyrelsen kæmper for at få ekstrabevillingen tilbage.

"Vi driver en skole med to lærerværelser med seks kilometers afstand, og selv om 90 procent af lærerne udelukkende underviser i en af afdelingerne, spildes der megen tid til transport i forbindelse med møder. Skolelederen sidder i Als og viceskolelederen i Øster Hurup, og de skal også mødes", siger Karsten Jensen, der er formand for skolebestyrelsen.

Kasketten roterer på formandens hoved

Havbakkeskolen skal forsyne og vedligeholde lokaler til for eksempel musik og naturfag på begge skole, og den er nødt til at have to biblioteker. Men tiden til at drive dem er ikke anderledes end på en tilsvarende skole på én matrikel.

"Her har biblioteket måske åbent i 20 timer om ugen, men vi skal dele vores åbningstid mellem de to afdelinger. Det stiller eleverne ringere", siger Karsten Jensen.

Han bor selv i Øster Hurup og har et barn i begge afdelinger. Selv om det er både dyrere og mere besværligt at drive en skole på to matrikler, erkender han, at alternativet er værre: At eleverne bliver samlet i den største afdeling i Als.

"Jeg vil gøre meget for at beholde afdelingen i Øster Hurup, så jeg kan godt mærke, at kasketten roterer på mit hoved, alt efter om jeg er privatperson eller formand for skolebestyrelsen. Det ville være mere tåleligt at drive skolen, hvis resurserne var afstemt med, at den ligger på to adresser. Man kan ikke bare sammenlægge to skoler og tro, at man kan køre videre, som om intet var hændt", siger Karsten Jensen.

Kommunikationen er mere formaliseret

Som skoleleder skal Jens Laurids Pedersen få den praktiske hverdag på Havbakkeskolen til at fungere. Det giver nogle udfordringer.

"Vi er nødt til at kommunikere på en mere formaliseret måde end tidligere, både over for lærerne og internt i ledelsen. Vi sidder på hver sin skole, så vi må i højere grad holde møder om sager, som vi ellers ville have vendt, når vi mødtes i døren. Det er en stor opgave at skabe en ensartet kultur i ledelsen", siger han.

De to ledere fandt hurtigt ud af, at de ikke bare kunne give en mundtlig information på de to lærerværelser.

"Det er ikke sikkert, det bliver sagt på samme måde begge steder. Derfor giver vi langt flere skriftlige meddelelser til lærerne for at sikre os, at alle får samme besked", fortæller Jens Laurids Pedersen.

Større risiko for usynlig ledelse

Der er større risiko for, at lærerne opfatter ledelsen som usynlig på en skole med geografisk adskilte afdelinger.

"Vi er nødt til at holde vores interne ledermøder, efter at skolen er lukket, for ellers mangler der en leder det ene sted. Og skal en af os ud af huset, er der ingen ledelse i afdelingen".

Som borger i et lille samfund synes Jens Laurids Pedersen, det er prisværdigt, at forældre kæmper for at beholde deres skole. Men som 'skoleautist' foretrækker han én skole, én geografi.

"Vi har en god skole i kraft af lærerne, men det er nemmere at drive en skole på én adresse. Man kan dog afbøde nogle besværligheder ved at kompensere for det økonomisk", siger Jens Laurids Pedersen.