Både i USA og i Danmark har vi haft såkaldte 'læsekrige', hvor forskere har lagt vægt på forskellige sider af læseindlæringen. Groft taget har diskussionen gået på, om hovedvægten i begynderundervisningen skal lægges på lyde og bogstaver eller på kommunikation og indhold. De fleste danske lærere tager hensyn til begge aspekter. Kommunikationen og indholdet er målet, men uden lyde og bogstaver når man ikke dertil.

Nu har en gruppe læseforskere fra store dele af verden beskrevet den første læse- og skriveudvikling. Det er sket på tværs af metodiske undervisningstraditioner og læseteoretiske grundholdninger.

Rapporten beskriver, hvad man kan gøre i hjemmet, i daginstitutionen og i skolen for at støtte det enkelte barns læse- og skriveudvikling.

Den anbefales til pædagoger og lærere og ikke mindst til ledere på forskellige niveauer, der er med i den overordnede prioritering af ressourcer i skole og i daginstitutioner.

Der findes ikke et bestemt tidspunkt eller en bestemt alder, hvor man kan forvente, at et barn er 'modent' til at starte med at læse og skrive. Det er individuelt forskelligt. Nogle børn starter med at interessere sig for skriftsproget i treårsalderen, andre børn venter til syvårsalderen.

Hvis man undlader at give barnet erfaringer med læsning og skrivning før skolealderen, kan det begrænse det niveau, barnet senere vil nå i læsning og skrivning. Samtidig skal man passe på ikke at pace et barn frem med formel undervisning og uhensigtsmæssige metoder.

Når børnene allerede ved børnehaveklassens begyndelse kan benævne bogstaverne korrekt, fortæller det noget om deres senere læseudvikling.

En af de allervæsentligste erfaringer med skriftsproget er den værdifulde oplæsning, hvor voksne forbereder børnene på læsningen ved at forklare svære ord og begreber forud og tale med barnet under og efter oplæsningen. 'Det er samtalen i forbindelse med oplæsningen af en bog, som får børnene til at bygge bro mellem det, der sker i historien, og deres eget liv'.

I første klasse antager undervisningen en mere formel karakter. Selv om der ikke findes en bestemt læsemetode, der er den bedste for alle børn, 'så vil metoder, der lægger vægt på nogen grad af systematisk undervisning i sammenhæng med relevant og meningsfuld læsning, sikre, at børnene opnår den bedste fremgang i læsning. Undervisningen bør sigte mod indlæringen af de vigtigste bogstav-lyd-forbindelser, som - når de først er indlært - kan øves ved at give børnene mange lejligheder til at læse'.

Skriftlig fremstilling er også vigtig at integrere i arbejdet med skriftsproget.

På de følgende klassetrin flyttes fokus fra, at eleverne 'skal lære at læse og skrive', hen mod, at elever lærer at 'læse og skrive for at lære'.

Økonomiske ressourcer er nødvendige for at sikre, at skoler og biblioteker råder over bøger og multimedier i tilstrækkeligt antal, i høj kvalitet og i forskellige sværhedsgrader. Der skal mindst fem relevante bøger til per barn for at tilvejebringe det mest elementære tekstbaserede miljø.

Danske lærere kan heldigvis nikke genkendende til langt de fleste af undervisningsforslagene. Det er ikke epokegørende nyheder, men en lang række gode, spændende, forskningsbaserede eksempler, hvoraf langt de fleste allerede indgår i læseundervisningen med forskellig vægt.

Det er væsentligt, at forskere bygger bro over den læsekrig, der har præget pædagogikken de sidste mange år. Både lyde og bogstaver, indhold og kommunikation er vigtige i begynderundervisningen, men de vægtes forskelligt på de enkelte indlæringstrin.

Den første læse- og skriveundervisning

Hvorfor? Hvordan? Hvornår?

Oversat af Lotte Rosbak Juhl

Bearbejdet til danske forhold af Lis Pøhler efter

'Learning to read and write: Developmentally Appropriate Practices for Young Children', publiceret i 'The Reading Teacher', Vol. 52, Nummer 2, oktober 1998

Læserapport nummer 35

40 sider, 76,50 kroner

Landsforeningen af Læsepædagoger

Stationsvej 26, 2791 Dragør

Telefon 3253 6937, fax 3294 1748