Med "Epsilon" og "Omega" er ringen sluttet og "Matematik for lærerstuderende" fremagende fuldført. "Ypsilon" og "Delta" lagde det grundlæggende fundament, og "Epsilon" og "Omega" er specialiseringsbøgerne til henholdsvis 1.-6. klasse og 4.-10. klasse.  

Der er en gennemført sammenhæng mellem de fire udgivelser, der blandt andet anskueliggøres ved hjælp af krydshenvisninger. Jeg sætter desuden stor pris på den løbende inddragelse af matematikdidaktisk forskning på internationalt niveau.

Alle matematikkompetencerne er i spil i det samlede materiale, men i "Omega" lægges der særlig vægt på modelleringskompetencen - med fokus på de ældste elever i grundskolen. Der argumenteres for, at det er den helt centrale kompetence, hvor matematik kommer i dialogisk forhold til omverdenen. Med modelleringskompetencen udvikles både måder at håndtere omverdensproblemer på - det vil sige, at elevernes arbejde med ikke-matematiske sammenhænge kvalificeres - og et begrebsligt system til at forstå modellen. Altså en tilgang til den matematiske læring. Modellering kan således tænkes som generel strategi for matematikundervisningen, der understøtter, at eleverne kan revidere og forfine deres måder at tænke på.

I "Epsilon" lægges også vægt på kommunikationen. Det pointeres, at det er vigtigt, at læreren fanger idéer og udsagn fra eleverne og derefter i en videre dialog styrker fagligheden. For eksempel må man indledningsvis danne sig indtryk af, hvilke forståelser af tal og af at tælle børn har med, når de starter i skolen, og efterfølgende arbejde med, hvordan der kan bygges videre på elevernes tællestrategier. Forfatterne argumenterer desuden for, at der startes tidligt med variabelbegrebet.

Forfatterne kommer også ind på, hvordan undervisningsmaterialer kan være et underholdende og afvekslende element i matematikundervisningen. De påpeger, at det ikke er altid, at lærerens hensigt med anvendelsen af et konkret materiale giver den påtænkte læring. Måske giver det blot oplevelsen. Den matematiske forståelse ligger ikke i materialerne eller i aktiviteten. Igen er det dialogen - kommunikationen - der er altafgørende.

Som "Ypsilon" og "Delta" er "Epsilon" og "Omega" meget læsevenlige og anvendelsesorienterede med indføringer til kapitlerne, hvor det beskrives, hvad forfatterne mener, læseren skal få ud af at læse kapitlet, diskussionsoplæg og afsluttende opsamlinger.

Disse fagligt kompetente forfattere har gjort det igen. Det er gennemført kvalitet med et højt fagligt niveau, hvor det er lykkedes at sammentænke læreruddannelsen med lærerprofessionen! Det samlede system får derfor min bedste anbefaling. Til lærerstuderende og til nye lærere, der vil være godt hjulpet med bøgerne i det fremtidige erhverv, men også til erfarne lærere.

Forfatterne har endvidere udgivet den selvstændige: "Elever med særlige behov - My".