Anmeldelse
Mekka
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Byen Mekka - det centrale helligsted for alverdens muslimer - beskrives med afsæt i helligstedets religiøse oprindelse og religionshistorie.
Vævet ind i denne beskrivelse informeres om byens tidligere og nuværende geografiske placering og betydning for områdets beboere samt de omkringliggende landes afhængighed af byen. Tidligere et vigtigt trafikknudepunkt for karavaner, og derigennem byens eksistensgrundlag, foruden helligsted for mange guder med Kabaen som omdrejningspunkt. Nu vender mange millioner muslimer ansigtet mod Mekka fem gange om dagen. En gang om året vendes der op og ned på byen, der skal gøres plads til millioner af pilgrimme i Hajd-perioden. Infrastrukturen, madforsyningen, overnatningsmuligheder og vandforsyningen skal fungere optimalt, så byens faste indbyggere har travlt med at forberede modtagelsen af de mange gæster, så spændingen op til pilgrimsmåneden er enorm.
Bogen indeholder desuden beskrivelser af hverdagslivet i det moderne Mekka, befolkningssammensætningen, kunst og arkitektur foruden beskrivelser af festligholdelsen af de mange højtider.
Bogen giver et godt indblik i den særlige situation og forpligtelse, byen befinder sig i. Både lærere og elever fra 5. klassetrin kan have stor glæde af bogen, som er let læselig, fyldt med gode leksikalske informationer om Islam, opgaveforslag og indeholder mange smukke fotos og illustrationer.
Knud Helge Lysholm Larsen