Kønsforskere advarer mod kønsdelt skole
Når skolestarten nærmer sig, fyldes medierne af artikler om de stille piger og de urolige drenge og nødvendigheden af at undervise de to køn hver for sig. Ti DPU-forskere advarer nu mod det ensidige fokus på køn.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Forskningsenheden for Subjektivering, Køn og Diversitet ved DPU får masser af henvendelser fra skoler, der har brug for eksperter i de angiveligt store problemer, børns køn giver i skolen:
"Vi vil godt ind med en stemme, som siger, at det her er mere kompliceret og nuanceret", forklarer enhedens leder, professor Dorte Marie Søndergaard om den kronik, de ti forskere i fællesskab skrev i Politiken i går.
Det er ikke mindst Ann-Elisabeth Knudsens bog "Pæne piger og dumme drenge", der med henvisning til hjerneforskning har sat fokus på skolebørns behov for en undervisning, der tager hensyn til deres køn. Men selvom det er rigtigt, at man kan konstatere, at hjernens frontale cortex tidligere når sin maksimale størrelse hos gennemsnitspigen end den gør hos gennemsnitsdrengen, og selvom mænds hjerner gennemsnitligt er større end kvinders, så er forskellene større mellem piger indbyrdes og drenge indbyrdes større end forskellene mellem kønnene. Og hvordan hjernen udvikler sig, afhænger af hvordan den bliver brugt, påpeger de ti forskere i kronikken. Samspillet mellem biologien i hjernen og sociale og psykologiske forskelle er for komplekst til at lave en hurtig pædagogisk kortslutning, advarer de.
"Man kan ikke se på biologien uden at have sin kulturs briller på", siger Dorte Marie Søndergaard.
Skolestarten udskydes for flere og flere drenge, og dermed forandres normen, så drenge med en helt normal skolestartsalder forekommer små. Samtidig mødes drengene af modsatrettede krav hvis de ikke har ballademagertendenser er de ikke rigtige drenge, men samtidig skal de indrette sig på skolens krav om at sidde stille og lære. Og tilsvarende stilles der forventninger til selv de mest fysisk aktive piger om, at de per biologi er rolige. Derfor er Dorte Marie Søndergaard heller ikke i tvivl om, at nogle 'pauser', hvor pigerne kun er sammen med piger og drengene kun med drenge kan lette presset lidt for nogle af børnene:
"Men vi er bange for, at det store fokus på køn betyder, at vi ikke får øje på alle de andre variatioenr mellem personer eller på de andre betydningsfulde grupperinger i en klasse som for eksempel etniske og sociale forskelle", siger Dorte Marie Søndergaard.
I Kroniken peger DPU-forskerne på, at der findes masser af drenge, der allerede tidligt kan læse og ikke behøver udfolde sig specielt meget fysisk for at få noget ud af deres skolegang, og de advarer mod fristelsen til at dele eleverne op efter køn, fordi det er den trendy løsning på langt større og mere resursekrævende problemer i folkeskolen:
"De ansvarlige skolefolk bør nok snarere spørge sig selv om, hvilke normer for 'rigtige drenge' og 'rigtige piger', der hersker i deres klasseværelser og blandt lærere, elever og forældre, og om der er sammenstød mellem disse normer og skolens forestillinger om, hvad en god elev er".