Debat

Jeg kommer nok tit for sent?

Trivselsundersøgelsens usaglige påstande

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg undrer mig over at Folkeskolen ikke reagerer på de mange udsagn/postulater, der nu kommer frem i forbindelse med elevernes landsdækkende trivselsundersøgelse. Fx. hører jeg i dag i nyhederne, at eleverne oplyser, at 12 % oplever , at lærerne kommer for sent.Nu møder jeg ganske tit kl. 7. og forbereder mig.  Jeg møder senere op og tager imod børnene i garderoben inden klokken ringer ind kl. 8.

Ind imellem afventer vi lige, at de sidste kommer halsende for sent. Så går vi til klassen - også lidt efter kl. 8. Andre gange har jeg gårdvagt, og er nødt til at tage mig af en konflikt, eller har en pludselig vigtig samtale med min leder osv. Selv hvis jeg bare passer min gårdvagt og ingen konflikter har , kan jeg ikke undgå, at gå for tidligt herfra, eller komme lidt senere til undervisningen. Kommer jeg for sent? Passer jeg ikke mit arbejde? Hvad synes børnene? Hvad siger de videre til forældrene?

Sidste år mødte jeg ofte en forælder fra en anden klasse kl ca. 8.30 . Den rare far gav mig ofte en vittig kommentar som: ' Nå -  det har da ellers ringet, har det ikke ?'- Han mødte mig ofte samme dag, hvor jeg mødte kl. 10!  Jeg kom som mange andre bare lidt tidligere, for at få ordnet mine ting inden undervisningens start. Jeg kunne naturligvis tage mig tid til at forklare alle skolens børn og forældre om mine arbejdstider, men tænker jeg naivt ikke bør være nødvendigt.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Nogle gange fik jeg et blik, eller bare et smil. Mon ikke andre forældre har haft samme oplevelser? Forældrene og børnene kender ikke vore arbejdsbetingelser, og jeg vil gerne være fri for , at mit og mine kollegers arbejde og opgaver bedømmes af personer , der ikke har indsigt heri.

Vi skal ikke komme for sent, men hvordan skal forældre og børnene dog kunne vide, om vi kommer for sent? Hvordan skal de forholde sig til det i denne undersøgelses formulering? Hvor er min forening, der rejser sig , og reagerer på disse uimodsagte påstande. Hvis ikke vi reagerer, er det sandt i alle andre borgeres øjne.  .