Anmeldelse
Medier og læring
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Læringsbegrebet er i fokus i disse år. Der drøftes læring, læringsstile, læringsmiljøer. Dette gælder altså også i folkeskolen, som Bo Steffensens bog anvender som sit omdrejningspunkt.
Forfatteren indleder bogen med et citat af Thomas Ziehe om børn og unges selvkonstruktion af deres egen tilværelse set i lyset af mediernes enorme indflydelse.
Denne påvirkning og mediernes placering i det uformelle rum eller den parallelle skole er en udfordring for dagens skole. Derved bliver den formelle skole udsat for et enormt pres fra både elever og forældre.
Bo Steffensen fremhæver, at »skolen er stedet, hvor man erhverver sig symbolske kompetencer og det kulturgrundlag, som samfundet mener er vigtigt man skal tilegne sig for at være en god samfundsborger«.
Forfatterens ærinde er at stille spørgsmål ved de moderne skærmmediers betydning for læring i den uformelle medieverden samt beskrive problemstillinger, der kan give anledning til refleksioner, så børn og unge mødes af kompetente voksne, der har forståelse for og magter at skabe en forbindelse mellem de to verdener, folkeskolens elever færdes hjemmevant i.
Bogen begynder med en fyldig tilgang til det, forfatteren kalder det udvidede læringsbegreb. Derudover beskriver han mediernes egenskaber, hvor mediekonvergens og dets forskellige former teknologisk, funktionel og kulturel konvergens behandles samt ikke mindst forholdet mellem fiktion og virkelighed. Endvidere beskriver han medierne og den læring, der sker uden for skolen og fokus er naturligvis: Hvad lærer man så i mediernes parallelle skole?
Forfatteren fordyber sig i de tv-udsendelser, der primært henvender sig til børn og unge, men også udsendelser, der bevidst vælges af børn og unge selv. Hans konklusion er, at udsendelserne ofte viser en social adfærd og et verdensbillede, som ikke eksisterer i skolen og uddannelsessystemet.
»Medier og læring« bør være obligatorisk læsning for pædagoger og lærere. Bo Steffensen fremkommer ikke med løsningsmodeller, og det er bogens force. Det kræver voksne, der mødes og bliver klogere og afklarede på den medieverden, vores børn og unge er optaget af. Bogen hjælper overordentlig godt på vej. Spændende og vedkommende læsning!