Blikket skal løftes fra den nuværende situation vedrørende digitale læremidler, til hvordan situationen kan se ud om fem år, mener Mathias Bruun
Blikket skal løftes fra den nuværende situation vedrørende digitale læremidler, til hvordan situationen kan se ud om fem år, mener Mathias Bruun

Udviklere: Indkøb af digitale læremidler skal samles

Som led i indsatsen med at fremme it i folkeskolen har Undervisningsministeriet oprettet et samarbejdsforum bestående af et bredt spektrum af aktører, der alle har noget med digitale læremidler at gøre. For erhvervslivets repræsentanter står bæredygtige forretningsmodeller højt på dagsordenen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For nylig afleverede undervisningsminister Christine Antorinis it-rådgivningsgruppe 50 forslag til hvordan man fremmer it-implementeringen i folkeskoler og børnehaver - og straks tog en anden gruppe over.

Ifølge kommissoriet for det nye 'Samarbejdsforum for udvikling af digitale læremidler' er formålet "at udarbejde forslag til hvordan undervisningen kan løftes via nye digitale kvalitetsprodukter, der samtidig kan udbredes og eksporteres".

I forummet sidder repræsentanter for stat, kommuner, erhvervsliv, brugere og forsknings- og vidensinstitutioner.

For erhvervslivets repræsentanter i forummet står det højt på dagsordenen at få udviklet et marked for digitale læremidler - heriblandt at få samlet indkøbene af digitale læremidler i større bundter.

Dansk Industri: Indkøbene skal samles

En af dem er Ulla Gilberg, chefkonsulent i DI Itek, som er et branchefællesskab under Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

DI har to interesser i at være med i det nye samarbejdsforum, forklarer hun.

"Vi har en interesse i, at de unge mennesker bliver så godt uddannet som muligt, så vi kan få nogle dygtige medarbejdere ude i virksomhederne. Og så repræsenterer jeg jo også leverandørerne, der har en interesse i at få mere it ind i folkeskolen", siger hun.

Regeringen har afsat en pulje på en halv milliard kroner til at fremme it i folkeskolen i perioden 2012-15. Størstedelen skal gå til indkøb af digitale læremidler, men alligevel synes Ulla Gilberg at spore en vis "modløshed" hos producenterne, fordi det er svært at skabe et marked for digitale læremidler.

"Det er dyrt at udvikle de gode digitale produkter, og der har ikke været nok indkøbsvolumen. Det er fint, at man har en støtteordning i starten, men når den forsvinder, så skal markedet jo vedblive med at være der. Man skal have en stor nok volumen af aftagere til, at leverandørerne har interesse i at udvikle produkterne", siger hun.

Repræsentanten fra Dansk Industri ser derfor gerne, at man fokuserer på tiltag, der samler indkøbene i større bundter.

"Det kræver, at det ikke er den enkelte skole, der køber ind. Det fungerer for nogen, men hvis man skal have gang i hele fødekæden, så skal der nogle større indkøbere ind over. For eksempel kommunerne", siger Ulla Gilberg.

Dansk Erhverv: Vi skal tænke langsigtet

Dansk Erhvervs repræsentant i samarbejdsforumet, KMD's uddannelsesdirektør Mathias Bruun, ser gerne, at blikket på gruppens møder bliver løftet ud over den nuværende situation.

"Jeg tror det er vigtigt at vi løfter blikket og kigger på, hvilke muligheder og scenarier, vi realistisk kan stå over for om tre, fire og fem år. Så kan vi inspirere hinanden og få en fælles forståelse af, hvad det er for nogle billeder, vi hver især ser", siger han.

"Ellers tror jeg, vi ender i en svær diskussion om kvaliteten af digitale læremidler her og nu".

Mathias Bruun mener desuden, at man på møderne bør udvide fokus fra digitale læremidler til også kigge på andre digitale hjælpemidler i klasselokalet.

"Det kunne være interessant at kigge på mere end blot, hvordan man får frigjort mere tid til undervisning. Jeg synes forummet skal kigge på, hvordan lærerens arbejde kan understøttes i det lidt bredere perspektiv", siger han.

"Man kan for eksempel nu indsamle en masse data om eleven. Hvordan har elevens resultater udviklet sig, og hvilke læremidler har eleven været udsat for? Den slags redskaber kan være med til at understøtte de valg, vi træffer beslutning om elevens undervisning på baggrund af".

Derfor mener Mathias Bruun også, det er vigtigt, at andre end de store forlag kommer til orde i diskussionen om digital læring.

"Forlagene er selvfølgelig det naturlige omdrejningspunkt på det her område, men der er en lang række andre virksomheder, der også har interesse i det. For eksempel firmaer, der udvikler digitale læringsværktøjer, der kan komplimentere de digitale læremidler, der er under udvikling. Der er et ønske om at skabe vækst i danske digitale kreative erhverv, og dem vil jeg gerne give en stemme", siger han.

Computerspiludviklerne skal også høres

Et af de kreative erhverv, der gerne vil ind på markedet for digitale produkter til folkeskolen, er computerspilsudviklerne. De er repræsenteret i samarbejdsforumet ved Jan Neiiendam, projektdirektør i brancheforeningen Interactive Denmark.

Han mener også, at der skal kigges i andre retninger end mod forlagene, når støttekronerne skal uddeles.

"Det er ikke for at sige, ikke godt nok det der bliver gjort. Men der skal større fokus på læremidler, der ikke bare er bog med strøm på. For eksempel skal der kigges mobiltelefonanvendelse, der muliggør at kombinere læring med bevægelse. Vi skal tænke i helt andre hardwareplatforme", siger han.

"Problemet hidtil har været, at der ikke er nogen forretningsmodel for udviklerne. De skal både udvikle softwaren, men også hardwaren i form af for eksempel gps-løsninger til digitale læringsplatforme, der muliggør lokationsbaserede undervisningsforløb. Hvis ikke skolen selv indkøber det, må man jo fra producentens side tilbyde det".

Jan Neiidendam peger på, at det er svært for en fragmenteret gruppe af spiludviklere at sparke døren ind til folkeskolen.

"Beslutningsprocesserne i forbindelse med indkøb i folkeskolen kan være svære at gennemskue. Alt efter hvem, der køber ind, skal man rundt til kommuner, skoler eller de enkelte lærere. Det er for besværligt i forhold til det output, man får ud af det", siger han.

Samarbejdsforumet har indtil videre holdt et enkelt møde, og forventes at mødes 2-3 gange årligt i løbet af de næste to år.

Se hvem der sidder i Undervisningsministeriets samarbejdsforum for udvikling af digitale læremidler ved at følge linket til højre.

Læs mere

Læs mere om 'Samarbejdsforum for udvikling afdigitale læremidler' her

Powered by Labrador CMS