Konventionen anerkender, at mennesker med handicap er omfattet af samme rettigheder som alle andre. Det er også nødvendigt, mener Stig Langvad, der er formand for De Samvirkede Invalideorganisationer, DSI.

"Jeg vil citere min irske ven, som er far til en datter med autisme: 'Alle lande er ulande, når det gælder handicappede'. Det er interessant at tænke på, at det også gælder Danmark, selv om vi er så rige, at vi kan købe alle de andre", sagde Stig Langvad, da DLF forleden satte fokus på, hvordan det er gået de 'amtslige' specialpædagogiske områder efter strukturreformen.

Stig Langvad mindede om, at der bliver kigget på Danmark udefra.

"Danmark bliver overvåget. Tænk på rapporterne om, hvordan vi behandler børn og de indsatte i fængslerne. Der sidder kloge folk i Geneve og siger, at vi ikke gør det godt nok. Det kommer også til at gælde den nye konvention. Der bliver sat lup på regioner, kommuner og lærere".

Konventionen bygger på otte grundprincipper. Stig Langvad fremhævede nummer tre, som handler om, at alle skal have adgang til fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet.

"Vi skal til at tænke inklusion på en helt ny måde. Vi kan ikke længere nøjes med de bløde formuleringer fra Salamanca Erklæringen", sagde Stig Langvad.

Salamanca Erklæringen blev vedtaget af 92 lande på en verdenskonference om specialundervisning i Spanien i 1994 og drejer sig blandt andet om, at alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau.

"FN-konventionen er mere hardcore, så vi er nødt til at se på, hvordan vi kan indrette skolen, så børn og voksne med alle former for handicap kan blive undervist. Det handler om design for alle, holdninger og kompensation for den enkelte", sagde Stig Langvad.

Konventionen gør op med gammel fordom

Artikel 24 i FN's handicapkonvention handler om inklusion i skole og uddannelsessystem.

"Danmark har nu pligt til at undervise alle. Konventionen er et opgør med den gamle fordom om, at nogle er uunderviselige. Vi skal tage fat der, hvor folk er og skabe udvikling - uanset graden af funktionsnedsættelse. Ingen må ekskluderes fra skolen".

Inklusion handler ikke nødvendigvis om enkeltintegrering, men om at have et skolesystem der kan rumme alle børn, uanset om de har brug for at gå i specialklasse eller specialskole.

"I dag arbejder vi med to skolesystemer: Normalskolen og specialskolen, som typisk ligger for sig selv i et industrikvarter. Vi skal tænke skole i en helhed. Det er en stor udfordring, men nu er det trods alt ikke muligt at skubbe børn fra et system til et andet på grund af fordelingen af udgifter", sagde Stig Landvad med tanke på tidligere tiders kassetænkning mellem kommuner og amter.

Alligevel er der grund til bekymring, mente han.

"11 måneder efter strukturreformen kan vi se, at der sker en reduktion i specialundervisningen. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning vurderer børn til at have brug for støtte, men når den skal bevilges, får de ikke så mange støttetimer, som den faglige vurdering angiver. Nogle kommuner tyr til standardløsninger og giver et bestemt antal timer uanset hvad".

Lærerne må sige fra

Stig Langvad pegede også på, at børn med forskellige handicap placeres i samme klasse og med den samme lærer.

"Der er nu engang forskel på en kørestolsbruger og en blind. Jeg forstår ikke, at lærerne finder sig i det. Jeg kunne godt tænke mig, at den enkelte lærer fylder mere i protesterne, hvis de føler, at arbejdsvilkårene er for belastende. Her må tillidsrepræsentanterne og det faglige system træde til med hjælp", opfordrede Stig Langvad.