"Konkret betyder lønnedgangen, at vi kan vinke farvel til lommepenge og muligheden for at kunne tage på ferie overhovedet", skriver lærer Elisabeth Holst-Frederiksen i et læserbrev i lokalavisen "Det grønne område".

Problemet er, at kommunen og Gladsaxe Lærerforening ikke kan blive enige om en arbejdstidsaftale for lærerne. Gladsaxe Byråd vedtog i november en ny skolepolitik. I den forbindelse ønskede byrådet, at lærerne får en arbejdstidsaftale der er mere fleksibel og giver mere plads til pædagogisk ledelse.

Men Gladsaxe Lærerforening kunne ikke acceptere kommunens forslag. Lærerkredsen mener blandt andet, at forslaget vil give lærerne 1-2 lektioner mere om ugen, der vil blive mindre tid til forberedelse, og lederen kan beslutte, hvor meget forberedelse den enkelte lærer skal lave.

Desuden mener lærerforeningen, at der ikke er sat tid af til arbejdet med elevplaner, og der er ikke et loft over mængden af øvrige opgaver, som lærerne skal løse.

Hvis parterne ikke bliver enige, skal lærerne i Gladsaxe arbejde efter mødeplan, sådan som også lærerne i Ballerup gør. Kommunen har derfor opsagt lønaftalerne for klasselærere, selvstyrende team og akkorderstatning, og det er derfor lærerne i Gladsaxe kommer til at mærke problemerne med arbejdstidsaftalen på pengepungen.

"Nu er der ingen lokal aftale, men vi har den centrale. Vi vil sætte kræfterne ind på at forberede skolerne på de nye opgaver, der ligger i at skulle arbejde efter denne aftale. Det bliver lidt anderledes for lærere og ledelser, men jeg ser ingen anden udvej", siger Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst i en pressemeddelelse.

"Det er uforståeligt, at kommunen fastholder en løsning, hvor der kun er tabere", siger formand for pædagogisk udvalg i Gladsaxe Lærerforening Steen Clausen.