»Jeg bliver jo ikke lærer for at få et deltidsarbejde«. Daniel Faber er bekymret for, hvordan han skal få fuldt skema med sine kun to linjefag. Men han synes, natur/teknik er supersejt, og har været begejstret for faciliteterne på Zahle (foto: Jacob Nielsen)
»Jeg bliver jo ikke lærer for at få et deltidsarbejde«. Daniel Faber er bekymret for, hvordan han skal få fuldt skema med sine kun to linjefag. Men han synes, natur/teknik er supersejt, og har været begejstret for faciliteterne på Zahle (foto: Jacob Nielsen)

Super­uddannet natur/teknik-lærer

Daniel Faber er en af de få lærerstuderende, der har det toårige naturfag. Men med kun to linjefag er han betænkelig ved, hvordan han vil stå i kampen om jobbene

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da den nuværende læreruddannelse blev skabt, var politikerne enige om, at naturfagene skulle styrkes. Derfor tvang man de studerende til at vælge mellem dansk, matematik eller naturfag som det første store toårige linjefag. Men resultatet blev, at ekstremt få valgte det nye naturfag, som gav eksamen i enten natur/teknik eller fysik/kemi. Derfor kom først dispensationerne og fra i år standardforsøgsmodellen, hvor de studerende får to naturfag i løbet af de to år - natur/teknik plus enten geografi, fysik/kemi eller biologi. Standardforsøget findes på 14 af de 16 læreruddannelsessteder.

Men ude på uddannelserne sidder fortsat en række studerende fra de første år med 07-læreruddannelsen, som ikke har kunnet ændre på deres valg. En af dem er Daniel Faber, som er i gang med fjerde år af sin læreruddannelse på Zahle i København.

»Da jeg startede på uddannelsen, havde jeg ikke det store overblik over fagene i skolen. Jeg valgte af interesse og tænkte ikke over, hvordan fagfordelingen ser ud. Men jeg kunne se allerede efter et år, at der ville være et problem i, at jeg kom ud med kun to fag i alt, særlig fordi natur/teknik har meget få timer i skolen. Jeg skal ud og have et fuldt skema - jeg bliver jo ikke lærer for at få et deltidsarbejde«.

Daniel Faber havde oprindeligt tænkt sig at tage natur/teknik og så to af de små linjefag - religion og geografi. Men i praktikken gik det op for ham, at mange skoler ansætter lærere til årgangsteam. Det er derfor ikke særlig smart at have et fag til de små klasser og to andre til overbygningen.

»Derfor tog jeg engelsk - ikke fordi det er det, jeg helst vil undervise i, men for at sikre mig, at fagene passede sammen. Og så må jeg bare håbe, at den skole, jeg bliver ansat på, vil efteruddanne mig i nogle af de andre naturfag, jeg brænder for«.

Daniel Faber er ikke alvorligt bange for, at han ikke kan få job, når han bliver færdig, for han regner med, at de mange lærere, der går på pension de kommende år, vil skabe god plads. Men han tror ikke, at han står så godt som sine medstuderende.

»Der er ingen tvivl om, at de, der har dansk eller matematik, står bedre end mig. Det vil være meget lettere at få et fuldt skema. Nogle skoler lægger jo endda natur/teknik-timerne sammen, så børnene kun har faget halvdelen af året«.

Allerede årgangen under ham fik muligheden for at få to naturfaglige fag på samme tid som hans ene.

»Jeg er glad på deres vegne, men jeg ved også godt, at når vi kommer ud på den anden side af uddannelsen, så vil de på papiret stå stærkere, fordi de har tre linjefag. Det er fint, at man gerne vil have fordybelse, men lige nu er der ansættelsesstop, og så ved jeg da godt, hvad jeg ville foretrække som skoleleder, hvis jeg stod med valget mellem en, der kan dække flere ting ind, eller mig, som kun har to fag«.

Et ekstra linjefag ville være meget velkomment hos Daniel, og han mener også, at han har tiden og overskuddet til det. I år er han for første gang blevet tilbudt et ekstra fag, men han kan ikke få nogen af dem, han gerne vil have.

»Jeg bliver en af landets bedst uddannede natur/teknik-lærere, og heldigvis elsker jeg faget. Der er ikke noget fag, der er så bredt og altfavnende som naturfag. Jeg synes, det er mindst lige så vigtigt som dansk eller matematik, så problemet er ikke, at det er for stort i læreruddannelsen - det er for småt i folkeskolen«.

Han synes, det er godt, at politikerne og læreruddannelsesstederne forsøger at afhjælpe de problemer, der er i uddannelsen. Han er glad for sin uddannelse og 100 procent sikker på, at han har valgt rigtigt. Men han mener, at det er et tegn på, at der er noget galt i uddannelsen, når der allerede er så mange alternative forsøg i gang.

»Man er nødt til at se på, om de forsøg, man laver, passer sammen med folkeskolen. Det synes jeg ikke, de har gjort med den uddannelse, jeg har gået på. Så ville man aldrig have sidestillet natur/teknik med dansk og matematik. Det er fint nok, at Bertel Haarder gerne ville opgradere naturfagene, men så længe man i folkeskolen kun har to timer om ugen i de små klasser, så giver det ikke mening«. |

Powered by Labrador CMS