Anmeldelse

Du skal plante et træ

15 sange af Piet Hein og Bodil Heister

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

15 poetiske sange med tekster af Piet Hein og musik af Bodil Heister - nogle af melodierne er helt nykomponerede, andre fra 1980'erne, hvor komponisten skrev musikken på opfordring af Piet Hein. Hæftet indeholder melodistemme med becifring og udskrevne klaverarrangementer af Carl Ulrik Munk-Andersen. Det er dejligt indimellem at få et rigtig godt klaverarrangement. Og det får man her.

Hæftet er illustreret med Piet Heins velkendte illustrationer.

Udgivelsen er oplagt i musiksamlingen. Vælg en af sangene en gang imellem og udvid elevernes repertoire med den. Nogle melodier er enkle, andre kræver lidt mere arbejde at indstudere. Sangene passer bedst til de ældste elever i den obligatoriske musikundervisning, på valghold eller i gymnasiet.

Man kunne jo også præsentere og synge et par af sangene i danskundervisningen, hvis man læser tekster af Piet Hein.