Et skøn hver gang

Humlehaveskolens leder mener, det er farligt at indføre straffelovsterminologi i skolen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Humlehaveskolen har et sæt retningslinier for, hvordan man agerer i tilfælde af vold eller trusler mod en ansat. Men retningslinierne er kun udformet, fordi det er et krav, at man har en politik på området. Hvis det stod til skolens leder, Olav Rabølle Nielsen, havde skolen ikke disse retningslinier.

- Jeg er imod at få straffelovsterminologien ind i det pædagogiske arbejde. Det strittede jeg imod. Der er ingen pædagogisk ånd i sådan et stykke papir, og det løser ingen problemer. Det er børn, vi har med at gøre, og vi skal undervise dem. Det betyder da ikke, at jeg ikke vil gribe ind, hvis en ansat føler sig forulempet, siger Olav Rabølle Nielsen.

- Jeg spørger den pågældende lærer, hvad han har brug for i situationen, og så gør jeg dét. Det kan godt være, at jeg er egenrådig, men jeg er også kærlig. Jeg kan ikke bruge sådan et stykke papir til noget, og jeg mener, at det er direkte farligt at indføre straffelovsterminologien i skolen.

Skolelederen mener, at det er folkeskolens opgave at undervise de børn, der bor i Humlehaveskolens distrikt. Og der er plads til alle på skolen.

- I stedet for at anbringe nogle børn andre steder foreslår jeg kommunen, at de giver os pengene. Vi kan gøre noget for de børn. Så jeg skriver jævnligt til kommunen med forslag, siger Olav Rabølle Nielsen.

Men han bryder sig ikke om at bruge ord som vold og trusler.

- Det er mere en psykisk oplevelse end en konkret oplevelse, en ansat kan have. Det er angsten for det ukendte. Jeg vil mene, at hvis jeg skal holde på sådan et regelsæt, så får de ansatte en anden leder, end de har i dag - og en dårligere leder. Men jeg har ikke undladt at gribe ind, hvis den ansatte har bedt mig om det.

Olav Rabølle Nielsen mener, at der er en risiko for at blive udsat for trusler i nogle erhverv. Blandt andet hvis man er buschauffør, socialrådgiver eller lærer.

Sager meldes ikke

Tillidsrepræsentant Ingrid Høyer og sikkerhedsrepræsentant Hanne Justesen har begge prøvet at være udsat for trusler eller at føle sig bange i en bestemt situation. De har også haft diskussionen med skolelederen om, hvordan man tackler disse situationer.

- Skolelederen mener, det er et skøn, hver gang der sker noget. Når han ikke ønsker retningslinier, skyldes det ikke uvilje, eller fordi han vil behandle personalet dårligt. Slet ikke, siger Ingrid Høyer.

- Men han vil gerne selv afgøre, hvornår der er tale om en voldssituation, siger Hanne Justesen.

- For eksempel har jeg oplevet ikke at blive orienteret om, at der var sket noget med en kollega, selv om der står i vores retningslinier, at jeg skal orienteres. Det mener jeg er et problem. Sagerne bliver heller ikke anmeldt til Arbejdstilsynet.

Ingrid Høyer husker en sag, hvor en elev havde truet en lærer med at slå ham ihjel. Men den pågældende lærer ønskede ikke at få det anmeldt. Så det blev det ikke.

Det var den faglige klub på Humlehaveskolen, der udformede papiret med retningslinier i tilfælde af vold eller trusler. Og skolelederen har skrevet papiret under. I retningslinierne står der, at vedkommende tilbydes 'den nødvendige hjælp og bistand', og at tilbuddet tager 'udgangspunkt i den ansattes egne ønsker og behov'.

- Det er ikke skolelederen, der skal beslutte, om en sag skal anmeldes eller ej, men det bliver svært for nogle at tage stilling, når han har den holdning, han har, siger Ingrid Høyer.

Tillidsrepræsentanten fortæller, at de ansatte sjældent beder gæster om at forlade skolen, fordi det ofte er dét, der udløser problemer. I stedet går de til ledelsen, der så eventuelt taler med de pågældende gæster.

Lærerne prøver også at opdrage eleverne til ikke at sige ting som 'jeg smadrer dig', når de bliver sure.

- I øvrigt har vi talt om, at det er et fredeligt år i år. Vi håber, at de store rolige elever kan blive trendsættere for de yngre, siger Ingrid Høyer.

- Problemerne opstår nemlig som regel, når nogle elever slås, og vi prøver at skille dem ad. Så kommer truslerne.

Tillidsrepræsentanten mener også, at et par af skolens seneste projekter har været med til at give børnene noget andet at gå op i end at hænge på Banegårdscentret i Odense.hela