Børn lukker ørerne

Børn, der får meget skældud, risikerer at lukke af for omverdenen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke et problem, at en lærer plumper i en gang imellem. Men når skældud bliver en vane, bliver det farligt, fordi man overser skadevirkningerne. 'Der findes elever, som hele tiden får skældud. Spørg bare børnene. De kan sige meget præcist, hvem der får mest skældud. De kan lave en rangliste over eleverne i klassen', siger Erik Sigsgaard.

Det er typisk de børn, der får mindst kærlighed og omsorg derhjemme, der får mest skældud i skolen. 'De er enten voldelige, triste eller ekstremt kontaktsøgende, og det kan læreren ikke klare, fordi hun har så mange andre elever. Men hvis man kan få vendt det negative forløb til noget positivt, skal der ofte ikke så meget til', siger Erik Sigsgaard.

Det ligger i ordet skældud, at den voksne skubber barnet fra sig. Nogle børn svarer igen med at lukke ørerne. Det sker allerede fra femårsalderen og er det første skridt mod, at barnet lukker af over for andre mennesker. Hvilket nedkalder endnu mere skældud. En deroute, som nogle børn altså har indledt, inden de kommer i skole. 'Disse børn har ofte ingen venner, og så lærer de ikke de sociale kompetencer, der er nødvendige for at begå sig blandt andre. Da en gruppe amerikanske forskere undersøgte 140 mænd, der havde begået hustruvold, fandt de ud af, at de havde én ting til fælles: De havde alle fået kraftig skældud som børn', fortæller Erik Sigsgaard.

stan

Powered by Labrador CMS