Jane Tudborg Broe

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er med stor sorg, vi har modtaget den chokerende meddelelse om Jane Tudborg Broes pludselige død den 26. maj, 49 år.

Den 23. maj blev Janes sidste arbejdsdag på Harboøre Skole, hvor hun har været lærer siden 1978.

Jane har gennem årene undervist i engelsk og specialundervisning.

Specialundervisningen blev med tiden Janes arbejdsfelt, da hendes hjerte bankede stærkt for de »svage« og »skæve børn«.

For hende var ingen af elevernes problemer ubetydelige.

Jane var børnenes »advokat«.

Som kolleger og venner til Jane oplever vi et stort tab, men er også taknemlige for at have kendt et så varmt, trofast og humoristisk menneske.

Jane har været en dygtig, loyal og respekteret lærer og kollega, som har været med til at præge skolen på en god måde.

Vi vil gerne udtrykke dyb medfølelse med Mogens og sønnerne Poul og Jacob, der alt for tidligt har mistet deres mor.

På Harboøre Skoles vegne

Kis, Michael og Ulla