Skolelederen skal have betydelig personlig gennemslagskraft og vilje til at opnå resultater gennem andre og skabe en standard for samarbejdet på skolen ved at gå foran som et godt eksempel.

Skolelederen skal besidde mange evner, men hvordan ser den perfekte skoleleder egentlig ud?

Jesper Juul, leder af Kempler Instituttet, der arbejder med lederudvikling og supervision af ledere, har erfaret, at skoleledere har svært ved at håndtere konflikter. Det betragter han som et stort problem.

- Når 600-800 mennesker opholder sig i den samme bygning, vil der opstå konflikter, både mellem lærerne internt, mellem lærere og elever og mellem lærere og forældre. Hvis man ikke gør noget ved disse konflikter, går det ud over det faglige indhold. Derfor skal skolelederne turde arbejde med konfliktløsning, siger Jesper Juul.

- Hidtil har mange skoleledere fordelt skyld, når de er blevet præsenteret for en konflikt, men det rækker ikke længere. Nu skal lærere arbejde sammen, selv om der ikke er tradition for det. Derfor skal skolelederne være mere nuancerede og sætte fokus på samspillet mellem de involverede parter. Det kræver, at de får tid og kræfter til at forholde sig til de mennesker, de har med at gøre. De skal have tid til at bearbejde konflikterne, så de ad den vej kan skabe en kultur for, hvordan samarbejdet skal fungere på skolen, siger Jesper Juul.

- Skolelederen har kolossal indflydelse på, hvordan læreren samarbejder med eleverne og deres forældre. Derfor er det absurd, at man er nødt til at bruge en stor del af sin tid på administration, der kunne klares af en sekretær, siger han.

Lærernes sparringspartner

Jens Olsen fra konsulentfirmaet Bøje Larsen, selv tidligere skoleleder, siger:

- En skoleleder skal kunne skære igennem og træffe beslutninger på andres vegne. Med andre ord turde lede. Derudover være engageret i lærernes undervisning og formå at vejlede dem.

- Lederen skal turde diskutere med lærerne om, hvad god og dårlig undervisning er ud fra de ressourcer, skolen råder over.

- De fleste lærere har svært ved overhovedet at håndtere kritik, fordi de oplever den som en endelig dom. Netop derfor er det vigtigt, at skolelederen sørger for, at lærerne arbejder med team-supervision, så de kommer til at diskutere hinandens undervisning, mens alle er til stede.

- I dag venter man med at snakke om en kollega til efter fyraften. Det er skolelederens ansvar at lave om på det, siger Jens Olsen.

Gerne en kvinde

Sten Clod Poulsen fra konsulentvirksomheden Meta Consult er enig i, at skolelederen skal fungere som lærernes sparringspartner. Derfor kender den perfekte skoleleder både til voksenpædagogik, konsulentfærdigheder samt skole- og organisationsudvikling.

- Man skal være klar i sine signaler og turde stå fast på sine holdninger, uden at det ender i firkantet kadaverdisciplin, fordi skolelederen opfatter sig selv som en lille pave. Det er desværre sket på nogle skoler efter ændringen af styrelsesloven, siger Sten Clod Poulsen, der savner flere kvinder blandt skolelederne.

- For det første er der forholdsvis mange kvinder blandt lærerne, så det bør der også være blandt lederne. For det andet er kvinder ofte bedre til at omgås andre. De er i det hele taget mere pædagogisk interesserede end mænd. De er aktive og lader sig vælge til Pædagogisk Råd, fordi de er optaget af skolens nutid og fremtid, siger Sten Clod Poulsen.

Alligevel undrer han sig ikke over, at kvinderne holder sig fra at blive skoleledere. Jobbet er simpelthen skruet forkert sammen.

- Mænd finder sig i ekstremt dårlige forhold bare for at blive ledere. Det gør kvinder ikke, så de har svært ved at se, hvorfor de skulle udskifte en spændende pædagogisk hverdag med et job, der binder dem til computer og administration det meste af tiden, siger Sten Clod Poulsen.

stan