Store lønstigninger til skoleledere

Database giver overblik over lederlønnens sammensætning landet over

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En lønstigning på omkring 11 procent på to år. Det er sådan generelt og i gennemsnit, hvad de danske skoleledere har fået ud af overgangen til nye lønformer.

Det er hovedstyrelsesmedlem for lederne Jens Kjær rigtig godt tilfreds med, for det overgår klart og tydeligt den almindelige lønfremgang på de to år:

'Vi er faktisk kommet bedre ud, end vi havde troet, og det passer mig jo fint som fortaler for ny løn, at det har givet mere, end vi ville have kunnet opnå ved en central lønfastsættelse', siger Jens Kjær. Han illustrerer fremgangen med, at omkring 170 skoleinspektører simpelthen er vokset ovenud af systemet i den forstand, at de i dag tjener mere end den højeste centralt fastsatte løn, der var sat til trin 49 plus et overgangstillæg på 8.000 kroner per måned. Og hvad der næsten er endnu vigtigere, er, at det også er lykkedes at fastholde de høje lønninger, når skolerne har fået ny leder. Der er blevet ansat godt 100 skoleledere siden 1. april 1998, da den nye løn blev indført, og af dem har godt 80 fået mindst det samme i løn som forgængeren, selvom de nye jo ikke har ret til overgangstillæg. Af de resterende har de fleste holdt målsætningen om en løn, der ikke ligger under stillingens lønniveau fra forrige overenskomst. Kun syv er regulært havnet på en lavere løn, og det kan for eksempel skyldes ændret skolestørrelse.

Database til inspiration

Tallene stammer fra lederlønsprojektets database. Da skolelederne efter overenskomsten i 1997 skulle overgå til nye lønformer, igangsatte Danmarks Lærerforening et projekt, hvor seks konsulenter blev ansat til at støtte forhandlingerne ude i kommunerne. Projektet var sat til at slutte den 1. marts i år, men blev forlænget til udgangen af juli, og noget af det sidste, som de seks konsulenter gjorde, var at etablere den nye database. De lokale kredse skal vedligeholde databasen, og DLF og Lederforeningen centralt og decentralt kan så bruge den til at hente inspiration og argumenter til løn- og overenskomstforhandlinger for lederne. Her kan man simpelthen se, hvilke funktioner og kvalifikationer der udløser tillæg i nabokommunen.

'Vi skal bruge databasen til at udvikle de nye lønformer og holde øje med, om der er nogle mulige kvalifikations- eller funktionstillæg, som ikke bliver udnyttet i de lokale forhandlinger. Og vi kan også bruge det centralt til at vurdere, om der for eksempel er nogle nye opgaver, som alle skoleledere får, men som der ikke gives tillæg for - dem må vi så prøve at få tilgodeset enten ved de centrale overenskomstforhandlinger eller ved en massiv lokal indsats', siger Søren Munch, konsulent i Lærerforeningen med ansvar for lederlønsprojektet og databasen.

Nogle af de nye opgaver, som Lederforeningen og DLF holder øje med, har med Overenskomst 99 at gøre. Her gives skolelederne et stort ansvar for den pædagogiske udvikling i skolevæsenet, og det er også muligt, at mange ledere vil blive pålagt at forhandle løn med skolens øvrige ansatte - der er allerede nogle stykker, der er blevet pålagt at forhandle viceinspektørens løn.

'Det kan også virke bekymrende, at omkring en tredjedel af de løndele, der er givet som kronetillæg, ikke er pensionsgivende, især fordi det står i overenskomsten, at det er meningen, at tillæggene skal være pensionsgivende', siger Jens Kjær og understreger samtidig, at en del af forklaringen ligger i, at overgangstillæggene som udgangspunkt ikke er pensionsgivende - men det er en tendens, man vil holde øje med i Lederforeningen.

Størst stigning i Østdanmark

Søren Munchs og Jens Kjærs første udtræk af databasen viser også en tendens til skævhed i lønningerne - lønstigningerne har været højest i Østdanmark. Men de mener, at en stor del af forklaringen skal søges i, at der generelt er flere små skoler på Fyn og i Jylland. Og det fremgår tydeligt af databasen, at netop skolestørrelse er et kriterium, som slår stærkt igennem, når man fastlægger funktionsløn.

Der er stadig enkelte kommuner, hvor de nye lederlønninger ikke er på plads, nu næsten halvandet år efter den oprindelige ikrafttrædelsesdato. Det har været et stort projekt for DLF, men også i høj grad for kommunerne. Men Jens Kjær og Søren Munch mener, at den store opgave er løftet nu, hvor næsten alle stillinger er indplaceret i det nye lønsystem. Nu skal det blot følges op og udvikles, og fra Lærerforeningen og Lederforeningen håber man, at man i kommunerne kan enes om at indgå forhåndsaftaler, så en leder automatisk stiger i løn, hvis han eller hun færdiggør en bestemt uddannelse, får fritidsordning på skolen eller for eksempel en specialklasserække.

De sidste tal er knap tastet ind i databasen, og folkene i DLF og Lederforeningen er ikke nået til at kigge på lønstigningerne for skolepsykologer, forstandere og de andre ledergrupper, men man kan se af databasen, at viceinspektørerne har fået knap så store lønstigninger som deres chefer - i gennemsnit er viceinspektørlønnen steget med syv-otte procent på to år. Men det skyldes generelt set, at viceinspektørerne ikke fik så store overgangstillæg som skolelederne. Hvad angår de lokalt aftalte tillæg halter viceinspektørerne ikke bagefter. Afdelingslederne ligger i gennemsnit på løntrin 44 mod en grundløn på trin 43 - men de blev alle løftet fra meget lavere trin i forbindelse med Overenskomst 97.

Vi er faktisk kommet bedre ud, end vi havde troet, og det passer mig jo fint som fortaler for ny løn, at det har givet mere, end vi ville have kunnet opnå ved en central lønfastsættelse

Powered by Labrador CMS