Skoleledere arbejder på at blive ledere

Mange skoleledere er bange for at tage en konfrontation med lærerne

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoleledere må ofte stå for skud, når der lyder kritik af folkeskolen i medier, rapporter og analyser. Og argumentet om, at de ikke tør stille krav til lærerne, går igen år efter år. Selv om mange skoleledere arbejder hårdt på at blive bedre til deres job.

'De skoleledere, viceskoleinspektører og afdelingsledere, vi får på kursus, er parate til at arbejde med deres rolle som ledere', siger udviklingskonsulent Hans Jesper Højlund, der står i spidsen for den fire uger lange grunduddannelse i skoleledelse på Den Kommunale Højskole i Grenaa.

'Tidligere ville vores kusister hellere høre teori end deltage i praktiske øvelser af frygt for at blotte sig over for de andre. I dag har de ikke længere paraderne oppe', siger han.

Jens Færk, formand for Lederforeningen, mærker også, at skolelederne er i fuld gang med at omstille sig.

'Vi går sammen i netværk, hvor vi hjælper hinanden med at finde ind i vores nye rolle. Men der er tale om selvhjælp, fordi kommunerne ikke sørger for at få skabt en relevant uddannelse til os. Vi kan ikke klare os med et grundkursus i Grenaa', siger Jens Færk.

Mange skoleledere har en markant profil over for forældre og forvaltning, mener udviklingskonsulent Henrik Larsen fra Forskerparken Fyn. Men når de står over for medarbejderne, forvandler de sig til tøsedrenge.

'Skoleledere ved godt, at de skal stille præcise krav til lærerne om, hvad de skal lære eleverne. Alligevel gør de det ikke. De undskylder sig med, at lærerne vil løbe skrigende væk', siger Henrik Larsen, der arbejder med organisation og ledelsesudvikling på det kommunale område.

Tøsedrengen finder modet

Selv en tøsedreng bør finde det nødvendige mod til at se sine lærere i øjnene, mener Henrik Larsen.

'Skolelederne skal på kursus, hvor de bliver trænet i at stille krav til lærerne. Derefter skal de prøve det af hjemme på lærerværelset, inden de vender tilbage til kurset, hvor de bliver evalueret', siger han og forestiller sig, at lærerne også får mulighed for at give en tilbagemelding om, hvordan de oplevede de nye krav fra deres leder.

'Nøglen til kvalitet i folkeskolen ligger mellem skolelederen og medarbejderne. Han skal sørge for, at lærerne lever op til deres egne forventninger. Det er hans opgave at få lærerne til at tro på deres egne idéer, hvorefter han skal hjælpe dem til at gennemføre dem', siger han og påpeger, at fag som organisation, ledelse og kommunikation bør lægges ind i læreruddannelsen.

Hverken Hans Jesper Højlund fra Den Kommunale Højskole eller forskningslektor Lejf Moos, der er leder af Forskningscenter for Skoleledelse, Skoleudvikling og Skoleevaluering, CLUE, betragter skolelederne som tøsedrenge.

'Jeg vil hellere sige, at de er meget opmærksomme på den kultur, de arbejder i. For få år siden bad de lærerne om at lave årsplaner. Nu forlanger flere og flere ledere at få årsplaner, og de stiller krav til indholdet', siger Lejf Moos, der er enig i, at skolelederne har brug for mere uddannelse.

'Skoleledere skal selvfølgelig have forstand på at administrere og lægge budget. Men de skal også kunne lede lærernes samarbejde, og her siger skolelederne selv, at de mangler redskaber til at gå tættere på den pædagogiske virksomhed på skolen', siger Lejf Moos.

Hans Jesper Højlund vil ikke afvise, at der findes skoleledere, som er gået i stå. Men de får det sværere og sværere, i takt med at kommunerne vender alle brikker for at få pengene til at slå til.

'Politikerne vil vide, om undervisningen foregår på en måde, så eleverne ikke senere løber ind i problemer, der koster kommunen penge. Derfor stiller de krav om, at skolelederen reelt leder skolen', siger Hans Jesper Højlund.

Leder på balancegang

Det er en balancegang at være skoleleder i disse år, mener Jens Færk fra Lederforeningen.

'Lærerne skal ikke kun vænne sig til, at skolelederen har større indflydelse på deres arbejde end tidligere. De skal også omstille sig fra at undervise individuelt til at være en del af et lærerteam', siger Jens Færk, der mener, at det er svært for såvel lærere som skoleledere at målsætte deres eget arbejde i forhold til skolens og kommunens mål.

'Lærerne er ikke uddannede til det, og det er vi skoleledere heller ikke. Vi kan bare konstatere, at kommunerne stiller flere og flere krav. Samtidig svigter de os'.

'For det første bør kommunerne gå sammen og skabe relevante tilbud om uddannelse i personaleledelse. For det andet skal de lave ordentlige beskrivelser af, hvad en skoleleder skal kunne. Så vil politikerne opdage, at så mange opgaver kan de ikke lægge på én mand', siger han.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS