Folkeskolens leder:

Professionalisme eller discount

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skal læreruddannelsen gøres bedre, eller skal den bare laves om? Hvad undervisningsministeren siger til det spørgsmål, er afgørende for, hvordan arbejdet med at udforme et lovforslag skal foregå i de følgende måneder.

Svaret er afgørende for, om han vil give sine embedsmænd besked på at bunke en masse sammen inden for den nuværende fireårige ramme. Eller om han beslutter at omsætte sine pædagogisk-politiske visioner til praktisk handling, så der kan skabes rammer for en læreruddannelse, som giver tid til professionel fordybelse, som den nuværende uddannelse mangler.

Der er mange gode argumenter for det sidste.

For eksempel den nye skolelov. For eksempel den store læseundersøgelse fra 1994. For eksempel de lærerstuderendes ønsker om at kunne koncentrere sig om indholdet i stedet for blot at skulle tænke på en uendelig række eksamenskarakterer.

Danske lærere skal stå på et solidt kulturfundament af de fælles værdier, som skal holde sammen på samfundet. Danske lærere skal have mindst samme fag-faglige niveau som lærere i andre lande, vi plejer at sammenligne os med. Danske lærere skal have videnskabelige pædagogisk-filosofiske analyseredskaber.

Og de studerende skal opleve en praksis, hvor den didaktiske teori kan mødes med skolehverdagens udfordringer, så de kan tilegne sig den viden og udvikle de evner, der skal til for at arbejde professionelt.

Videnskab er - som ordet siger - viden, der skabes. Og det kræver tid. Tid til indholdsmæssig fordybelse og tid til personlig udvikling.

De åbenlyse svagheder, der for eksempel er i den nuværende uddannelse, hvor den læse-pædagogiske del generelt er for svag, forsvinder ikke ved at fjerne nogle små fag fra lærerstudiet. Ligesom børns ændrede adfærdsnormer ikke blot kan besvares ved at skrue bissen på og forlange næsen i bogen.

En læreruddannelse med kvalitet må give didaktisk sammenhæng mellem teori og praksis - mellem professionel refleksion og engagement. Fagidioten kan passe et job - og håbe på, at eleverne bliver smittet af lærdommen. Den pædagogisk-fagligt uddannede lærer arbejder didaktisk og kan analysere både indhold og problemer.

De nødvendige forbedringer, der skal til i uddannelsen, kan ikke være inden for den nugældende ramme på fire år.

Som situationen ser ud lige nu, er lærerstuderende, seminarielærere og -rektorer, lærerforeningen og forældreorganisationen, Skole og Samfund, ved at tale sig til rette om en kompromismodel, som er på fire et halvt år; kun en omsætning fra tal til indholdsbeskrivelse vil kunne vise, om det ikke stadig er for komprimeret.

Men Kommunernes Landsforening holder fast ved den korte uddannelse. Ikke fordi man tror, at det kan give bedre lærere, men fordi man frygter, at et længere studium vil betyde krav om højere lønninger.

Nu er det op til den radikale undervisningsminister. Vil han en visionær uddannelse af professionelle lærere? Eller en discount-ommøblering af det bestående?

-th

Læs også side 13

Læreruddannelsen må gøres længere. De læse-pædagogiske svagheder i den nugældende uddannelse løses for eksempel ikke bare ved at smide nogle små fag ud af studiet