Denne bog er en af de mere heldige følger af kanontankegangen: 12 milepæle i dansk rock- og populærmusik fra midt i tresserne og til i dag.

I forordet gøres rede for udvælgelseskriterier ligesom forfatterens egne argumenter for tilvalg (eksempelvis af Lars H.U.G. i både Kliché- og solistsammenhæng) og fravalg (blandt andre Dizzy Mizz Lizzy og Tim Christensen).

I det store hele er det et godt og ret logisk valg, forfatteren har foretaget. De fleste med større eller mindre kendskab til periodens musik vil formentlig være enige i hovedparten af valgene og meget uenige i de sidste to-tre stykker. Eksempelvis er Nephews "USADSB" udvalgt, uden at det af den medfølgende tekst fremgår, hvad der lige gør denne udgivelse til én af de tolv vigtigste i dansk rockhistorie.

Selvfølgelig er Steppeulvene, Savage Rose, Kim Larsen (solo og med Gasolin) og C.V. Jørgensen repræsenteret. Til gengæld er Sebastian af uforståelige og ikke forklarede grunde fraværende.

Fra nyere tid virker også Sort Sol og Kashmir helt berettigede, og som eneste kvinde er Anne Linnet selvskrevet (der burde være flere, men på den anden side: Hvem mangler?).

Alle tolv album sættes i historisk perspektiv, der er interview med de pågældende musikere og pladeforlagsfolk og en kort gennemgang af alle numrene fra pladerne. Ligeledes et stort billedmateriale.

En meget spændende og anbefalelsesværdig udgivelse. Såvel til personlig refleksion over tiden og musikken som til diskussion. Er "Nærmest lykkelig" eksempelvis TV-2's bedste album?