For 25 år siden

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kunstnere som pædagogiske inspiratorer

Det er ikke kompetenceræset alene, der tvinger de kunstneriske eller musiske fag i baggrunden i folkeskolen. Noget tyder på, at kvaliteten i den kreative undervisning ikke længere er god nok. Og det skal forklares ved, at det ikke længere i så høj grad er de egentlig fagligt kompetente undervisere, der varetager undervisningen, men derimod kolleger, som 'lige skal ha' skemaet fyldt op'. Det kom gentagne gange frem under konferencen 'Skolen som kulturformidler', arrangeret af Herlev Kommune og Dansk Kunstnerråd. Når man har konstateret situationen i al dens sørgelighed, kan man, som skoledirektør N.J.Bisgaard, Herlev, sagde i sin velkomst, gøre ét af to. Man kan indkalde alle formnings/musiklærere til et møde, hvor man sammen kan sidde og begræde de faktiske forhold. Det kommer der ikke noget ud af. Men man kan også, som man har valgt i Herlev, indbyde et bredt udvalgt panel bestående af lærere, timeansatte kunstnere i folkeskolen, embedsmænd og forældre/elevrepræsen-tanter for at kulegrave problemet.

Folkeskolen nummer 22-23

Juni 1977