Vetoret til arbejdsgiverne

Arbejdstidsaftalen har skabt splittelse i DLF, mener kritikere

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Arbejdsgiverne har fået vetoret over lærernes arbejdstid.

Sådan lød anklagen til formanden fra flere af kongressens delegerede. Kommunernes Landsforening (KL) har fået vetoret, fordi det nu er aftalt, at den nuværende arbejdstidsaftale løber videre, hvis man ikke kan opnå enighed om en ny i 2004.

Niels Kjeldsen, Ballerup Lærerforening, sagde, at enten får lærerne en ny arbejdstidsaftale efter KL's hoved, eller også fortsætter den gamle et år mere. Han mente, at kongressens beslutning om at opsige den nuværende aftale dermed ikke blev taget alvorligt.

'Kongressen i 2001 vedtog at opsige aftalen, vel vidende at vi så ville få en 37-timers arbejdsuge. Dengang sagde formanden, at det ville være en større trussel for arbejdsgiverne end for os. Beslutningen gav genlyd, vi lagde politisk pres på KL, og medlemmerne var med', sagde Niels Kjeldsen.

Men her et halvt år senere står der i de udsendte papirer, at man nu vurderer anderledes, pointerede han.

'Det tager al luft ud af kongressens udtalelser og af foreningens politik. Det har i den grad svækket det politiske signal'.

John Jensen, Ballerup Lærerforening, mente, at formanden og en stor del af hovedstyrelsen har underløbet kongressen med hensyn til arbejdstidsaftalen, og at det har skabt en splittelse i foreningen, der ellers efter kongressen i efteråret stod samlet.

Anni Herfort sagde, at hun har fået skærpet sin opmærksomhed på, hvilke problemer det kunne give, hvis man pludselig stod helt uden en aftale. For så gælder den regel, at det er lederne, som leder og fordeler arbejdet.

'Som det er i dag, har foreningen en stor indflydelse på arbejdstidsaftalerne, og jeg synes bestemt ikke, at man skal sætte den indflydelse over styr. Det vil være uansvarligt. Især de hårdt tilkæmpede lokale aftaler på arbejdstiden', sagde Anni Herfort.

'For så ville udgangspunktet for Overenskomst 05 være, at man stod med 37 timers arbejdsuge og fuld ledelsesret. Jeg vurderede derfor, at det var nødvendigt at få en afklaring på situationen i 2004. Der kan være uenighed om dette, men man kan ikke klandre mig for at ville værne om en fundamental foreningspolitisk indflydelse på arbejdstidsaftalerne'.

'Hellere hug til formanden, end at vi fjerner medlemmernes sikkerhed for aftaleret', sagde hun.

Gordon Ørskov Madsen konstaterede, at der nu er to muligheder - enten at få forhandlet aftalen hjem, eller at man ikke bliver enige med arbejdsgiverne, og den gamle aftale fortsætter.

'Nogle kredse siger, at deres kommune vil klappe i hænderne over modellen med den 37-timers arbejdsuge med fuld ledelsesret, andre kredse siger, at deres kommune slet ikke er med på dét. Det afhænger af hverdagen og baggrunden de forskellige steder. Men med de to muligheder, der nu er tilbage, ser det skidt ud', sagde han.

Punktet om arbejdstidsaftalen i Overenskomst 02 blev lukket uden de store konklusioner, men Anni Herfort talte allerede i sin indledning om, at netop tidsplanen for forhandlingerne om arbejdstidsaftalen er et vigtigt argument for hende for at gå af som formand til den ordinære kongres til oktober. Det vil nemlig betyde, at den nye formand er med fra starten af forhandlingerne.