Mere undervisning for færre penge

DLF betegner skolepolitisk oplæg fra KL som useriøst

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kommunernes Landsforening (KL) har - her midt under de kommunaløkonomiske forhandlinger med Finansministeriet - udsendt et skolepolitisk debatoplæg, 'Alle børn skal lære mere'.

Ligesom i tidligere oplæg fra KL - 'Den lokale folkeskole - nye veje' fra 2000 og 'Værdsæt skolen' fra 2001 - er ideen om 'den fleksible skole' også i det nye debatoplæg bærende.

Men 'Alle børn skal lære mere' er mere konkret. Som signalerne gennem hele foråret har antydet, handler skolepolitikken for KL nu mere end nogen sinde om penge.

'Det vil ikke være forkert at sige, at hver øre skal vendes - i nogle tilfælde endda flere gange'.

'Kommunerne skal efterleve regeringens skattestop, samtidig med at regeringsprogrammet med større faglighed skal opfyldes', står der i oplægget.

KL anbefaler således, at kommunerne sparer på udgiften til lærerløn, nedlægger små skoler og bryder klassen op i hold. Samtidig skal der skæres i specialundervisningen.

Øvelsen går ud på at styrke elevernes faglige, sociale og personlige færdigheder, uden at det koster flere penge, selv om elevtallet stiger.

Formand for pædagogisk udvalg i Danmarks Lærerforening, Jørgen Stampe, mener, at KL peger på flere relevante udfordringer for skolen - for eksempel at det er uacceptabelt, at 18 procent af eleverne går ud af skolen uden ordentlige læsefærdigheder.

Men samtidig mener han, at mange af KL's løsningsforslag er så overfladiske, at de lægger sig i vejen for en seriøs dialog.

'For eksempel gentager KL flosklerne om ettallernes tyranni (en klasse, en lærer, et fag, en time. Redaktionen) og blander klasseundervisning og klassen som organisationsform sammen. Men det er jo to forskellige ting', siger Jørgen Stampe.

'I en klasse lærer eleverne at begå sig i et fællesskab og at være sammen med kammerater, der er anderledes end dem selv, og læreren kan sagtens med udgangspunkt i den organisationsform i skiftende perioder arrangere undervisningen i forskellige hold og grupper for at understøtte den nødvendige differentiering'. 'Og at KL gentager påstanden om, at én lærer kan undervise 60 elever - det er useriøst. Derved gør KL sig selv sårbar og modarbejder direkte en saglig dialog'.

'Oplægget oser for langt væk af, at man pakker økonomitænkning ind i pseudo-pædagogiske argumenter', siger formanden for pædagogisk udvalg