Forældre bygger skolegården

Den lille, trange skolegård på Byskolen i Svendborg bliver forvandlet til en spændende pyramide

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

ISvendborg er et pyramideselskab ikke noget med smarte unge mennesker i hurtige biler, der narrer penge fra deres jævnaldrende.

Svendborgs Pyramideselskab er tilknyttet Byskolen, og det står for at omskabe den lille skolegård fra at være et monument over 30'erne til at være et spændende, kreativt frirum for eleverne. Skolegården er ikke større end en parcelhushave, den er belagt med asfalt, og her skal 250 elever samle energi og frisk luft til resten af dagens undervisningstimer. Skolegården kan ikke udvides, for den ligger klemt inde i byen mellem butikker, torvet og teatret. I årevis har der været nedsat legepladsudvalg.

'Men det var svært at få nogle brugbare ideer', siger lærernes tillidsrepræsentant Kurt Andersen.

Der var ganske vist planer om at fjerne asfalten og gøre skolegården grøn. Problemet var bare, at ingen beplantning ville kunne holde til de 500 små og store fødder, der i hvert eneste frikvarter skulle opholde sig i gården.

En far fik en idé

Men så fik Dan Christensen en idé. Han er elektriker og far til en dreng, der savnede sin skovbørnehave, da han begyndte i skolen, for den asfaltbelagte gård var ikke inspirerende.

Faderen, der arbejder på en olieplatform i Nordsøen, fik den logiske tanke, at når man ikke kunne udvide, måtte man bygge i højden, og på et tidspunkt blev hans skitse til en stor pyramide midt i den lille skolegård præsenteret for legepladsudvalget. Her var den købt med det samme.

På grund af ombygning af én af skolens fløje blev skolegårdsprojektet imidlertid lagt i mølposen i et par år. I mellemtiden deltog 'Pyramiden' i en konkurrence, som Friluftsrådet havde udskrevet om udnyttelse af gårdrum, og her blev ideen præmieret med 100.000 kroner til indkøb af materialer.

Sidste år efter sommerferien kom der gang i projektet. Udgifterne blev beregnet til over 500.000 kroner, og så mange penge var det næsten umuligt at skaffe, selv om de 100.000 kroner fra Friluftsrådet gjorde det nemmere at åbne andre pengekasser.

Når pyramiden efter sommerferien er helt færdig - med klatretove, sandkasse, huler og net - har den kun kostet lidt over 300.000 kroner, fordi forældrene har udført alt det arbejde, der ikke nødvendigvis skulle laves af professionelle håndværkere.

Pyramiden er fortrinsvis opført af naturens egne materialer - træ og sten. Den er lavet af fire lange lærkestammer, der måtte hejses over skolens tage med en kran. Men resten af træværket stammer fra et kæmpemæssigt elmetræ, der skulle fældes på grund af elmesyge, men nu genopstår som dele af pyramiden.

Aktive forældre

For at få arbejdet gjort var det nødvendigt at trække på forældrene. Alle arbejdsopgaver blev nøjagtigt beskrevet og udbudt gennem 'Pyramideselskabets Arbejdsformidling'. 70-80 forældre meldte sig på forskellige arbejdshold.

'Alle børn fik brev med hjem, hvor vi appellerede til forældrene', fortæller Josefine Ottesen, medlem af skolebestyrelsen. Og projektet fik masser af lokal presseomtale.

Arbejdsformidlingen gjorde opmærksom på, at der ikke var tale om socialt samvær, men om konkrete arbejdsopgaver, der skulle løses, og at der til nogle af opgaverne krævedes særlige kvalifikationer.

'Og vi har faktisk fået fat i nogle fædre, der ikke gider komme til møder, hvor der kun skal snakkes - men gerne vil være med til at lave noget', understreger Josefine Ottesen.

Hvert arbejdshold har haft en ansvarlig formand, så der har også været pyramidestruktur på de over 20 arbejdshold, der har været i funktion.

'Det har været skægt, for på den måde møder man jo mennesker, man ellers aldrig ville møde', siger Dan Christensen, der har været primus motor hele vejen igennem.

'Men folkeskolen har jo ikke tradition for åbenhed over for samfundet og for at inddrage forældrene på den måde', siger Josefine Ottesen.

'Sådan en opgave ville typisk kunne løses på en friskole, men det er usædvanligt på en folkeskole, og det har uden tvivl været med til at give forældrene ansvar for børnenes trivsel', tilføjer hun.

Kurt Andersen understreger, at arbejdet med pyramiden har medvirket til at skabe en 'vi-følelse' omkring skolen.

'Det er positivt for hele skolen, og alle ved, at uden forældregruppen var pyramiden ikke blevet til noget', understreger han.

De er enige om, at det netværk, der er opstået omkring byggeriet, også vil eksistere fremover. Nu kender nogle af forældrene hinanden, og der er tale om at lave en idrætsforening på skolen, så de også i fremtiden vil have noget at mødes om i fritiden.

Zigzagget rundt

Fundamentet og opsætning af selve råpyramiden har været den dyreste del, for det skulle af sikkerhedsmæssige grunde udføres af et entreprenørfirma. I øvrigt er alle sikkerhedsmæssige forskrifter overholdt.

Sikkerheden er også årsag til, at området måtte spærres af, da det øverste dæk var lagt, men der endnu ikke var sat rækværk på. Det var en pinsel for eleverne at være udelukket i flere uger i den tidlige sommer, men arbejdet tog sin tid. Det kunne ikke være anderledes.

Konstitueret skoleleder Helle Hansen er også imponeret af forældrenes indsats.

'Som leder må jeg sige, at vi ikke er gået frem efter en lineær handleplan. Man kan vist sige, vi har zigzagget lidt rundt, men vi har nået målet, og det er flot', siger hun.

Pyramiden

I Byskolens pjece om pyramiden står der blandt andet:

'I pyramidens indre rum har vi forsøgt at skabe en ganske anden verden. Her hersker naturens organiske former - uden rette linjer, glatte flader og stringent symmetri'.

Pyramiden har to etager. I den nederste er der indbygget små huler, og i midten er der en meget stor sandkasse - over den er det åbent til første sal, så den er et blødt faldunderlag, hvis man er uheldig - og midt i den vokser 'Fru Larsens træ', der er smukt, når det blomstrer, men ikke egnet i en skolegård, da det er alt for skrøbeligt at klatre i. Men det er nærmest helligt, fordi det i sin tid blev plantet af fru Larsen til minde om hendes afdøde mand, der var pedel på skolen.

'Førstesalen er et opholdsareal, hvor man løftes op over skolegårdens lukkede gårdrum og væk fra dens mylder. Man er nærmere kirsebærtræets krone og den uendelige himmel. Her ses det hele lidt på afstand - ikke udefra og udenfor, men indeni og ovenpå', fortæller pjecen.