Det siges, at arbejdsgiverne gerne vil afskaffe anciennitetslønsystemet eller i det mindste have anciennitetsforløbet forkortet. Umiddelbart er man på vagt, når arbejdsgiverne foreslår ændringer - ligger der skjulte besparelser eller forringelser for de ansatte i forslaget? Men hvis vi et øjeblik går ind på tanken og forsøger at analysere mulige konsekvenser, virker en afskaffelse af anciennitetslønnen ikke skræmmende - ja, der kunne ligefrem være fordele i det - især for de unge lærere, de overenskomstansatte, og de kommende skoleledere.

Da det jo ikke drejer sig om en overenskomstforhandling, hvor prisen på arbejdskraften aftales, må vi gå ud fra, at en omlægning af lønsystemet hverken skal koste arbejdsgiverne noget eller give besparelser på lønkontoen.

Livslønnen

Hvis vi regner med, at en lærer ansættes som 26-årig på skalatrin 23 (stedtillæg III) og afskediges som 63-årig på skalatrin 38 + tillæg og følger det nuværende løn- og anciennitetssystem (per 1.4.96), får vi følgende livsløn i kroner:

Skalatrin 23: 2 år a 200.011 = 400.022

Skalatrin 25: 2 år a 206.181 = 412.362

Skalatrin 27: 2 år a 212.610 = 425.220

Skalatrin 29: 2 år a 219.301 = 438.602

Skalatrin 31: 2 år a 226.265 = 452.530

Skalatrin 33: 2 år a 233.512 = 467.024

Skalatrin 35: 2 år a 241.052 = 482.104

Skalatrin 37: 2 år a 248.894 = 497.788

Skalatrin 38: 21 år a (253.123

+ tillæg på 2.874) = 5.375.937

I alt for 37 års arbejde = 8.951.589

Et forkortet lønforløb med bevarelse af livslønnen kunne for eksempel være:

Skalatrin 34: 8 år a 237.247 = 1.897.976

Skalatrin 35: 8 år a 241.052 = 1.928.416

Skalatrin 36: 21 år a 244.936 = 5.143.656

I alt for 37 års arbejde = 8.970.048

Skal man være meget nøjeregnende, kunne en afskaffelse af ulempegodtgørelsen (§ 24) på 525,85 kroner per år godt og vel betale den forhøjede livsløn på 18.459 kroner.

Fordelene

Fordelene for de overenskomstansatte er åbenlyse: Pensionsindbetalingen for det første og andet ansættelsesår ville være 6.436 kroner højere per år (15 procent af forskellen mellem pensionsgivende løn på skalatrin 23 og 34). For det tredje og fjerde ansættelsesår 5.398 kroner højere per år og så videre. I det 13. og 14. ansættelsesår balancerer pensionsindbetalingerne og i det 15. og 16. ansættelseår bliver pensionsbidraget 1.415 kr. mindre og på slutlønnen 1.469 kr. mindre per år. Derved vil pensionskontoen ikke desto mindre for den enkelte overenskomstansatte ved en forrentning på 5 procent per år blive cirka 170.000 kroner større og cirka 250.000 større ved en forretning på 6 procent per år, uden at nogen skal betale én krone ekstra for det!

Som ung har man ofte etableringsomkostninger, som passer dårligt sammen med lærernes for tiden ret lave begyndelsesløn. Et nyt lønsystem vil hæve begyndelseslønnen med 3.000 kroner om måneden - det vil være en forbedring, der kan mærkes. En højere begyndelsesløn for lærerne ville måske ligefrem kunne tiltrække et bredere ansøgerfelt til lærerseminarierne - og det ville være en stor fordel for folkeskolen. Der bliver nemlig brug for mange nye lærere, når tjenestemændene i løbet af de næste 10 år begynder at gå på pension i større mængder - for slet ikke at nævne det stigende elevtal og de uundgåelige konsekvenser heraf for lærernes beskæftigelse.

Det ville endvidere være en stor fagpolitisk fordel for foreningens arbejde med at forbedre lærerlønningerne generelt, at lønafstanden mellem lærer- og ledergruppen (højeste lærerløn i forhold til laveste lederløn) ville blive forøget fra 5.613 kroner/år til 16.674 kroner/år. Derved undgår vi, at der ved fremtidige overenskomstforhandlinger skal bruges uforholdsmæssigt store beløb på at hæve skoleledergruppens løn, før lærerne igen kan tilforhandles højere løn! Men kommende skoleledere vil opnå en væsentlig højere livsløn ved at have fået mere i begyndelsesløn, mens de var unge lærere.

Tre problemer

Der er tre problemer i denne konstruktive ændring i lønsystemet. Det første problem er de tjenestemænd og overenskomstansatte, som allerede er begyndt i det nuværende anciennitetssystem. For tjenestemændenes vedkommende (der jo pensionsmæssigt er afhængige af slutløntrinnet og for øvrigt er en uddøende gruppe) kunne man bevare det nugældende anciennitetssystem, mens man for de overenskomstansatte kunne udregne en 'erstatning' for at gå over i det nye system:

Eksempel: En overenskomstansat med 5 års anciennitet har haft en løn på:

Skalatrin 23 i 2 år a 200.011 = 400.022

Skalatrin 25 i 2 år a 206.181 = 412.362

Skalatrin 27 i 1 år a 212.610 = 212.610

I alt = 1.024.994

og et pensionsbidrag på 15 procent

af pensionsgivende løn = 144.587

Lønnen i det nye system skulle være:

Skalatrin 34 i 5 år a 236.827 = 1.184.135

med et pensionsbidrag på 15 procent af pensionsgivende løn = 172.561

'Erstatningen' udgør

derfor i løn = 159.141

og et pensionsbidrag + 5 procent

per år af forskellen = 32.756

Det andet problem drejer sig om den - på kort sigt - forøgede lønomkostning for kommunerne. Men hvis arbejdsgiverne virkelig ønsker et brud med anciennitetslønsystemet, så må det vel koste lidt her og nu - på længere sigt er ordningen jo udgiftneutral.

Det tredje problem ved en sådan omlægning af lønsystemet er alene af mentalhygiejnisk natur. Det hævdes således af flere kongresdelegerede og hovedstyrelsesmedlemmer, som jeg har luftet ideen over for, at de overenskomstansatte ikke ville kunne forstå, at tjenestemænd skulle have en slutløn på skalatrin 38, mens de selv skulle slutte på skalatrin 36. Men det tror jeg nu ikke kan passe - de overenskomstansatte, jeg har mødt, har alle kunnet både læse, skrive og regne!

En overvejelse værd

Måske burde Danmarks Lærerforening i lønformarbejdet gå ind i et konstruktivt samarbejde med arbejdsgiverne om at sætte en afskaffelse af anciennitetslønsystemet på dagsordenen?

Netop nu, hvor tjenestemændene i 'den lukkede gruppe' er under afvikling og inden folkeskolen får for mange overenskomstansatte ind i det gældende anciennitetssystem, er der mulighed for nytænkning og forandringer. Jeg tror, at vi skal gribe chancen nu - om 10 år er det for sent!