Det grønlandske Landsstyre forsøger nu at bane vejen for, at lærerne i Grønland kan få deres egen centralorganisation. Til gengæld er der ikke udsigt til, at Landsstyret vil forhandle med Danmarks Lærerforening, DLF, så fremtidige lærere kan ansættes på overenskomst. I dag er lærerne i Grønland ansat som tjenestemænd.

Landsstyret har sagt hovedaftalen op med den centrale forhandlingsorganisation NAK. Formålet er at få de to organisationer for lærere i Grønland til at danne deres egen centrale forhandlingsorganisation. Det har ikke kunnet lade sig gøre hidtil, idet den lille IK er medlem af NAK, mens Grønlands Lærerforening, GLF, står udenfor. GLF blev ekskluderet af NAK før jul. Det har fået GLF til at kræve retten til at forhandle for sine medlemmer.

- Vi vil gerne efterkomme GLF's ønske. Derfor har vi sagt hovedaftalen med NAK op. Så må vi se, om GLF og IK enten vil slå sig sammen eller finde ud af at samarbejde om en centralorganisation for lærere i den grønlandske folkeskole, siger Daniel Skifte, der er landsstyremedlem for økonomi.

Både IK og GLF har taget positivt imod Landsstyrets udspil. IK afviser dog en egentlig sammenlægning, men de vil gerne være med til at arbejde hen imod en central lærerorganisation.

- Vi skal selvfølgelig have samme indflydelse på forhandlingerne, som vi har i NAK i dag. Ellers vil vi ikke være med, siger Kasper Skifte, der er formand for de 250 medlemmer i IK. Desuden er han formand for NAK.

- Vi er selvfølgelig positive over for IK. Medlemmerne er jo vores kolleger i det daglige, siger GLF's formand, Claus Jochimsen.

Landsstyret stiller det som et ubetinget krav, at den nye centralorganisation består af både GLF og IK. Og de to organisationer er så småt begyndt at snakke om, hvordan vedtægterne for en centralorganisation bør se ud. Men Claus Jochimsen understreger, at hans medlemmer først vil læse overtimer igen, i det øjeblik GLF har fået indflydelse på forhandlingerne om løn og ansættelsesvilkår.

Lys over arbejdsforhold

Landsstyret har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på lærernes generelle arbejdsvilkår. Her skal IK og GLF også være med.

- Det er fint, hvis vi skal se på den lønaftale, som vi aldrig har anerkendt, men som vi er underlagt, fordi NAK sagde ja til den, siger Claus Jochimsen.

Landsstyremedlem Daniel Skifte vil ikke gå i detaljer med, hvad arbejdsgruppen skal beskæftige sig med. Han vil afvente det kommissorium, som ventes at være færdig i denne uge. Undersøgelsen skal dog i store træk minde om den, Danmarks Lærerforening gennemførte af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på danske skoler i 1996.

- Vi skal ikke kun have forbedret lærernes løn. Vi skal have undersøgt lærernes arbejdsforhold på de enkelte arbejdspladser, siger Daniel Skifte.

Blokaden fortsætter

Med hensyn til DLF's blokade af grønlandske lærerstillinger har Landsstyret taget til efterretning, at Arbejdsretten ikke var kompetent til at vurdere blokadens lovlighed. Men selv om de grønlandske politikere fortsat opfatter blokaden som ulovlig, vil de ikke bringe sagen for en civil domstol, da det kan vare to-tre år, før der falder dom.

På den anden side vil Landsstyret heller ikke invitere DLF til en forhandling om, hvordan lærere fremover kan ansættes på overenskomst. Landsstyret nøjes med at appellere til, at Lærerforeningen ophæver blokaden ved at henvise til, at Landstinget skal se på lærernes ansættelsesform til efteråret.

Landsstyret peger også på en international konvention om oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater.

- Den danske regering skal sikre, at Grønland kan nyde godt af de samme rettigheder og muligheder, som den del af rigsfællesskabets befolkning har, der bor i Danmark. Derfor bør vi også have mulighed for at afprøve en blokade som denne ved Arbejdsretten eller en anden retlig instans inden en rimelig frist, siger Daniel Skifte. Han tilføjer, at Landsstyret går til den danske regering, så snart Arbejdsrettens afgørelse foreligger på skrift.

Ingen vej udenom

Næstformand Tom Egholm fra DLF er godt tilfreds med, at Landsstyret ikke vil gå til en almindelig domstol. Men det er en dårlig idé at gå til den danske regering.

- Så længe vi sender medlemmer til Grønland, bliver Landsstyret nødt til at forhandle med os. Det kan de grønlandske politikere ikke tale sig uden om, siger Tom Egholm.

Henrik Stanek er freelancejournalist