Anmeldelse

Huer Huer

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kvikke huer til drenge og piger. Huerne er strikket i spændende garner og på grove pinde i tidens trend.

Det lille hæfte indeholder opskrifter på 14 forskellige huer, heraf et enkelt rør, og et par halstørklæder. Teknikken, der er anvendt i de forskellige huer, er af vekslende sværhedsgrad. Det skal nok ikke være det første strikkearbejde, man kaster sig ud i, men da der er anvendt fra størrelse seks til 12 i pinde, er det en overkommelig opgave. Garnerne, der er brugt, er spændende blandingsgarner eller to slags garner, så der opstår sprælske effekter.

De elleve af huerne er i strik, der byder på så forskellige teknikker som glatstrik, rib, forskudt rib, patentstrik, flettestrik, snoninger, tunesisk strik og jacquardstrik.

De resterende tre huer er hæklede, og heraf er den ene i tunesisk hækling. De to halstørklæder er i henholdsvis fletstrikning og gruppehækling.

Selve opskrifterne er klare og tydelige med angivelse af materiale og materiel samt strikkefasthed. Udførelsen er beskrevet, så den er til at forstå, og opstillet punktvis. Grundlæggende teknikbeskrivelser finder man ikke i dette lille hæfte. Her henvises til tidligere udgivelser af forfatteren.

Monteringsanvisningerne er klare og beskrevet i letfatteligt sprog. Så fat pindene, mens vinteren er på sit højeste.