Det kan sammenlignes med et varmeregnskab. Ved hver overenskomst betaler lønmodtagerne et skønnet acontobeløb, som ved årets afslutning sammenholdes med, hvor mange penge kommunerne rent faktisk har brugt i løbet af året.

Har kommunerne brugt mere, end de har fået betaling for, skal lønmodtagerne betale en efterregning. Hvis kommunerne har brugt mindre, får lønmodtagerne penge tilbage. Sådan har pædagogernes fagblad, 'Børn og Unge', i grove træk forklaret begrebet forlodsfinansiering.

Forlodsfinansieringen gælder for alle de 650.000 kommunalt og amtkommunalt ansatte. Det betyder, at kommunerne frit kan vælge, om det et år er specielle grupper, der skal have gavn af pengene, eller om alle skal have gavn af dem.

Forlodsfinansieringen er ikke en pulje. Den angiver ikke, hvor meget den enkelte kommune højst eller mindst skal bruge. Hvis kommunerne samlet bruger mere eller mindre end aftalt, bliver Ny Løn-regnskabet reguleret af 'reguleringsordningen'.

Forlodsfinansiering af Ny Løn blev indført i forbindelse med Overenskomst 1999 og blev dengang koblet til reguleringsordningen. Reguleringsordningen sørger egentlig for, at lønudviklingen i den offentlige og den private sektor foregår parallelt.

Hvis kommunerne ikke bruger de penge, som er sat af til lokale lønforhandlinger, vil lønmodtagerne højst sandsynligt sakke bagud efter det private arbejdsmarked. Derfor vil reguleringsordningen udmønte penge, som så skal forhandles ved næste overenskomst. Hvis der ikke er nogen forlodsfinansiering, og der dermed ikke bliver sat penge af til lokale lønforhandlinger, og kommunerne alligevel forhandler penge lokalt, bliver det modregnet i reguleringsordningen. Skulle de lokale lønaftaler bevirke, at lønudviklingen bliver højere end på det private arbejdsmarked, vil reguleringsordningen komme ud med et negativt resultat, hvilket betyder, at en aftalt lønstigning må reduceres.

maria