Fastholdelse på seminarierne:

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

To temaer gik igen i debatten om, hvordan man forhindrer frafald på seminarierne. Nemlig praktikforholdene og sammenhængen mellem studiets og folkeskolens virkelighed.

Der var enighed om, at succes med praktikken er af stor betydning for studielysten. Samtidig blev der peget på, at praktikken kan være et kvalitetsløft.

'Vi må skelne mellem det hensigtmæssige og det beklagelige frafald. Praktiklærerne er faktisk blevet meget bedre til at melde tilbage, hvis de synes, en studerende skal tænke sig om en ekstra gang med hensyn til karrierevalg', sagde formanden for Rektorforsamlingen Per Frimer.

Formanden for Lærerstuderendes Landskreds (LL), Trine Barfod, mente, at erfaringerne fra praktikken i langt højere grad skal tages med tilbage til seminariet. I det hele taget var der enighed om, at seminariets og folkeskolens virkelighed skal tættere på hinanden.

'Den faglighed, man lærer på seminariet, er så langt fra den faglighed, man har brug for i folkeskolen. Det er svært at se relevansen, og det betyder, at flere bukker under for arbejdsbyrden', sagde Søren Aakjær fra LL.

Flere var inde på, at man i den forbindelse kunne foretage en udveksling af lærere mellem institutionerne.