Som den første herhjemme har Lyngby-Taarbæk Kommune for alvor sat fokus på særligt begavede børn og deres behov for intellektuelle udfordringer.

Kommunen kører nu på tredje år et projekt med omkring 25 elever fra 0. til 9. klassetrin. Børnene har det tilfælles, at de er børn med særlige forudsætninger. De er valgt ud på baggrund af indstillinger fra såvel lærere som forældre.

I udvælgelsen er der lagt vægt både på barnets personlige og sociale adfærd og på de faglige kompetencer. Der er blevet udarbejdet en handleplan, der tilgodeser både det faglige og det sociale hos det enkelte barn. Planen følges op hvert år.

»Det er op til lærere, elever og forældre at omsætte handleplanen til praksis. Børnene går i de sædvanlige sammenhænge på deres skoler. Blandt andet for at sikre, at de lærer social ansvarlighed. Det er godt for højt begavede at blive udfordret sammen med jævnbyrdige, men de sociale relationer skal styrkes sammen med jævnaldrende. Selvom en klasse fungerer på forskellige intellektuelle niveauer, er det vigtigt at styrke fællesskabet«, siger Ole Kyed.

Han er psykolog på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunen og har taget initiativ til projektet. Han er en af ganske få herhjemme, der har specialiseret sig i højt begavede børn og de udfordringer, der følger med. Og løsningen er ikke eliteskoler, selvom det ligger lige for.

»Eliteskoler er ikke optimalt for det danske samfund. Folkeskolen kan godt rumme højt begavede, hvis ledere og lærere tænker fleksibelt og tager undervisningsdifferentiering alvorligt. Problemet er blandt andet, at selvom nogle lærere har masser af god erfaring, har de ikke tid til at investere i området. Emnet bør indgå i seminarieundervisningen, og skoleledelsen bør give plads til teamsamarbejde, så lærerne kan udvikle deres interesse«, siger Ole Kyed.

Eleverne vil bruges

I Lyngby-Taarbæk er det forskelligt fra skole til skole, hvordan lærerne griber opgaven an. En elev i 9. klasse bliver for eksempel undervist i matematik af en gymnasielærer, mens andre elever mødes i grupper på tværs af alder. De lærere, der har en elev fra projektet, har hver fået ti timer årligt per elev, og de bruges blandt andet på samtaletid med eleven, oplyser skolekonsulent Kirsten Voigt, der sammen med Ole Kyed er ansvarlig for projektet.

»Vi prøver at skabe vilkår, så eleverne udvikler sig og er med til at præge det, der sker. Ved at bruge ekstra tid på samtale kommer samhørigheden mellem lærer og elev på et andet niveau. Samtalerne kan være om faglige ting, men også det sociale. Mange af eleverne har en egen selvforståelse og er ikke klar over, at de for eksempel kan virke hårde i munden over for de andre børn. Det er helt tydeligt, at eleverne har fået en anden trivsel, fordi de bliver set. De ved, de er valgt ud, at der er fokus på dem, og det har utrolig stor betydning«, forklarer Kirsten Voigt.

De første erfaringer fra projektet viser, at såvel forældre som elever er glade for tiltaget. Nogle forældre har haft forventninger, der ikke er blevet indfriet, hvor­imod eleverne er glade for, at de nu bliver set.

»Der er ingen tvivl om, at eleverne gerne vil inddrages mere i undervisningen. Meldingen fra dem er: Brug os. I kan godt give os ansvar. Men I skal vise os interesse. Her og nu. Erfaringen viser, at børnene skal tages mere med på råd. De er utrolig gode til at pege på, hvor tingene kan være anderledes. For eksempel er det en god ide, at eleverne arbejder to og to sammen. Hold igen med gruppearbejde, for det går let skævt«, siger Ole Kyed.

Han pointerer også, at det er vigtigt, at lærerne ikke prioriterer det sociale højere end det faglige.

»De to ting går hånd i hånd. De børn har mange resurser, vi kan tappe af. Og når de bruges, fører det til, at både det faglige og det sociale støttes. De kan komme med gode bidrag til fællesskabet også selv om de er enspændere. Men det kræver, at vi voksne er gode rollemodeller og lytter til dem«, siger Ole Kyed.

Projektet i Lyngby-Taarbæk fortsætter til og med skoleåret 2005.

folkeskolen@dlf.org