Der udtrykkes meget om faglighed i folkeskolen - ikke mindst i forlængelse af OECD's Pisa-undersøgelse. Det er godt, for det er vigtigt. Men debatten er forplumret og unuanceret. Først og fremmest fordi det ikke er klart, hvad der diskuteres. Enten udtrykkes der bekymring over, hvor sløjt det står til med fagligheden, eller også forsvares den med henvisning til bløde værdier. Der er en tendens til at definere faglighed meget traditionelt og sætte det i modsætningsforhold til nyere læringsteorier og undervisningsformer, hvilket er helt misforstået. Det er ikke enten stavetræning eller drama - begge dele skal til! Faglighed kan ikke reduceres til målbare, behavioristiske færdighedsøvelser i et givent fag. Og manglende færdigheder i centrale fagområder kan heller ikke undskyldes med et holistisk menneskesyn.

Alt til faget henhørende

Ordet 'fag' forklares i Nudansk Ordbog med synonymerne felt og gren, og derunder finder man vendingen 'alt til faget henhørende' eller 'alt, hvad man kan forlange', og det er ikke så lidt! At leve op til det kræver som minimum en fagmand, én, der er 'særlig sagkyndig på et område', for nu at blive i terminologien. Det har man indset i Finland, hvor elevernes høje faglige niveau blandt andet forklares med lærernes uddannelsesniveau, som det ses i artiklen 'Finske lærere har høj prestige' i Folkeskolennummer 9. Og endnu vigtigere: 'Lærerne er værdsatte i samfundet, og de synes selv, at deres arbejde er vigtigt. De mener, de kan gøre en forskel', som det hedder i artiklen.

Tilsvarende fremhævede professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet her i bladet i sidste uge seks faktorer, der har afgørende betydning for elevernes faglige niveau: Lærernes uddannelsesniveau, dygtige klassekammerater, store skoler, frihed på skolerne, gode lærer-elev-relationer og endelig god disciplin. Egelund efterlyser en større social spredning og en øget bevidsthed om faste regler og normer i klassen, mens det står godt til med friheden og de gode lærer-elev-relationer.

Nye læreres ringere faglighed

Til sommer dimitterer de første lærere fra en uddannelse, der angiveligt skulle sikre faglighed, idet lærerne vil være 'særligt sagkyndige' i fire af skolens fag. Men det er der grund til at sætte spørgsmålstegn ved. Der er skåret ned på pædagogik og psykologi, og de pædagogiske fag må ikke stå i modsætningsforhold til det faglige - de reducerer ikke fagligheden, men er med til at styrke den. Min pædagogiklærer på seminariet fortalte en anekdote om en studerende, der ikke var ked af sit sekstal i psykologi, for som han sagde: 'Det skal jeg jo alligevel ikke undervise i'.

Vi studerende måtte trække på smilebåndet, men tragisk lyder det.

Men hvad så med det faglige? Jeg er skeptisk. Og den formodning bekræftes desværre i seminarielærerformanden Klaus Kaaes udtalelser i Folkeskolennummer 6. Under overskriften 'Nye lærere fagligt ringere' oplyses det, at de studerendes timetal, trods planer om flere linjefagslektioner, er faldet - på et enkelt seminarium med 48 (!) procent.

'Enhver linjefagslærer erkender, at lærere, der bliver færdige til sommer, ikke har det samme faglige niveau, som man havde tidligere', siger Klaus Kaae. Tilsvarende kunne man den 13. februar på www.folkeskolen.dk læse, at 'lærerstuderende bliver ringere til skriftlig dansk'. Den første censorberetning for faget under den nye læreruddannelseslov er kommet, og Jørgen Knudsen, censorformand i dansk, fortæller, at 'der er en foruroligende stor del af de studerende, der både i egen skriftlig udtryksfærdighed og i deres analyse af sproglige problemstillinger er på et lavt niveau'. Jørgen Knudsen fremhæver vigtigheden i mere fokus på dansk hele vejen gennem skolesystemet. Desuden kan strukturen i den nye læreruddannelse, hvor de studerende skal vælge enten dansk eller matematik, føre til, at dansk ikke vælges til, men at matematik i stedet vælges fra, konkluderer han.

Selv fik jeg et chok, da det gik op for mig, at man med to års dansk - medmindre det pågældende seminarium har fået dispensation til andet - kan kalde sig linjefagslærer i faget. Jeg har på den gamle uddannelse haft fire års dansk. Mine to års obligatoriske danskuddannelse kvalificerede hovedsageligt til at undervise i indskolingen og på mellemtrinnet. Indholdet var læseindlæringsteorier og -metoder, analyse af lærebogsmaterialer, børns sproglige udvikling, herunder retstavning, grammatik, syntaks, fonetik og morfologi, børne- og ungdomslitteratur og meget mere. Danskfaget var i perioder, for eksempel i forløbet om læsning, tæt knyttet til både pædagogik og psykologi. De to års linjefag var tilrettelagt med et dobbelt sigte: Dels at kvalificere til undervisning i 7.-10. klasse, dels at udvikle os danskfagligt som studerende. Her var der altså også forløb, der ikke nødvendigvis lod sig omsætte til folkeskolen, men som gav en faglig ballast. Eksempler på forløb er: 90'ernes litteratur, litteratur- og kunsthistorie, norsk og svensk, litterær tekstanalyse, stilistik, billedmedier, temalæsning, genrelæsning og forfatterskaber. Jeg ville ikke have undværet noget af det! Hvordan kan man redu-cere et stort og vigtigt fagområde så kraftigt og så kalde det øget faglighed? Hvordan bliver man på kun to år sagkyndig i begynderlæsningen og den gode prøvetekst, for nu at tage to yderligheder?

Mere fokus på dansk

Tilbage til påstanden om en forplumret og unuanceret debat. Faglighed er vigtigt, og jeg kan kun tilslutte mig censorformandens ord om, at der skal mere fokus på dansk. Både den tidligere og den nuværende regering hævdes at dele synspunktet, men det hænger dårligt sammen med forslag til besparelser på uddannelsesområdet og med en læreruddannelse, som i et så fundamentalt fag som dansk langtfra sikrer faglighed.

Værre er det med regeringens alternative læreruddannelsesplaner. Folkeskolens faglighed sikres ved en god læreruddannelse, der vægter såvel de pædagogiske fag som det fag-faglige. Det nytter ikke noget, at man har haft fire linjefag, hvis der ikke har været tid til at fordybe sig i fagenes helt basale videns- og færdighedsområder. Glædeligt er det, at censorformand i dansk Jørgen Knudsen konstaterer, at 'De studerende er meget bevidste om den didaktiske dimension i faget'. Den dimension er vigtig og uundværlig, men den gode (fag)lærer skal også kunne sit stof, skal være særlig sagkyndig på sit område. Og lad os så få lidt respekt for vores profession!

Jeg fik et chok, da det gik op for mig, at man med to års dansk kan kalde sig linjefagslærer i faget