Seniorforsker Jesper Wegens, Gerontologisk Institut, har gennem flere år beskæftiget sig med seniorernes forhold på arbejdsmarkedet. Han arrangerer selv seniorseminarer og kurser og har deltaget i en undersøgelse af ældre læreres ønsker til jobbet.

'Selvom der måske ikke kommer så mange individuelle seniorordninger ud af de seminarer, som Skagen Kommune arrangerer, kan de spille en positiv rolle i kommunens personalepolitik. Seminarerne kan være med til at give ældre medarbejdere en klar opfattelse af, at der er behov for dem, og at arbejdsgiveren tager deres individuelle behov og udviklingsmuligheder alvorligt'.

Når han tvivler på, at mange vil benytte sig af muligheden for at få individuelle ordninger, skyldes det erfaringen fra andre dele af arbejdsmarkedet.

'Det er min oplevelse, at kun få tænker kreativt og bruger den slags muligheder, fordi man er vant til, at det er ledelsen, der kommer med udspillet. Først når folk ser, at andre får en ordning, vil interessen brede sig'.

En vigtig opgave går ud på at gøre seniorpolitikken og resultaterne af individuelle ordninger synlige. Gør kommunen og arbejdspladsen ikke det, falder de nye initiativer til jorden. Det handler også om at synliggøre, at arbejdspladsen har brug for, at seniorerne bliver i arbejde i stedet for at trække sig tilbage.

'Derfor er det vigtigt, at kommunen gør en aktiv indsats for at fortælle om resultaterne og for at vise, at der er dynamik i det både for institutionen og for de ældre medarbejdere', siger han.

Vejleder for nye lærere

Et seniorseminar kan være første led i en proces, der fører til, at ældre medarbejdere bliver længere tid på arbejdsmarkedet. De følgende led handler om, hvordan man på den enkelte arbejdsplads finder individuelle og kollektive løsninger. Løsningerne vil være forskellige fra arbejdsplads til arbejdsplads, men et konkret projekt i Nysted Kommune, som Jesper Wegens var med til at gennemføre i 1996, tyder på, at det i folkeskolen kan handle om at bruge ældre lærere som vejledere for unge kolleger. Man kan også forestille sig særlige dele af undervisningen, der bedst dækkes af ældre lærere.

I Skagen har medarbejderne givet udtryk for, at en seniorpolitik ikke må føre til positiv forskelsbehandling. Er det ikke netop det, man ender med, hvis der bliver skruet særlige job sammen?

'Det er det måske, men det gør en forskel, at særbehandlingen ikke opstår, fordi arbejdsgiveren har lyst til det, eller fordi seniorerne presser på, men fordi skolen har et behov for arbejdskraft, der skal dækkes'.

Hvis seniorseminarer skal blive en succes, er det nødvendigt at definere målet konkret. Det kniber det med.

'En god målestok ville være at sige, at man vil have seniorerne til at blive på arbejdspladsen, til de er 63 eller 64 år, i stedet for at gå på efterløn, så snart økonomien tillader det. Desværre ser man tit, at man opstiller diffuse mål og derfor ikke kan registrere, om man egentlig har fået noget ud af indsatsen'.

Meld klart ud

Hvis et seniorseminar, der handler om arbejdsfastholdelse, skal lykkes, er det vigtigt, at det fremgår af tilrettelæggelsen.

'Der bør ikke stå efterløn og pension på dagsordenen. Gør der det, vil deltagerne nemt komme til at fokusere på at trække sig tilbage i stedet for at tænke på, hvordan de sidste år på arbejdsmarkedet skal være'.

For nogle år siden stod Jesper Wegens for et seniorseminar i Værløse Kommune, hvor arbejdsliv og pensionering var blandet godt sammen.

'Resultatet var, at deltagerne kun tænkte på, hvornår det var bedst at gå på pension, og hvordan deres økonomi ville komme til at se ud. Der ligger desuden et dårligt signal i at begynde at snakke den trejde alder og pension, fordi det er nærliggende for seniorerne at opfatte det, som om kommunen egentlig gerne vil have dem til at trække sig tilbage. Det er misforstået personalepleje', siger han.

Det gælder altså om at melde klart ud hele vejen igennem: Vi vil gerne have, at du bliver på arbejdspladsen, og vi vil gøre noget, for at du har lyst til dit arbejde.

j