Skolen skal vende tilbage til dengang i 1970'erne, da lærerne tog et stort ansvar for at udvikle skolen. Ikke af nostalgiske årsager, men fordi det er tvingende nødvendigt at organisere skolen på en måde, så lærere og ledelse kan udvikle den sammen. En udvikling, der skal ske under hensyn til, at skolen indeholder langt mere end formel undervisning.

'Alle forældre vil have skræddersyet undervisning til deres børn. De affinder sig ikke med, at undervisning er som masseproduktion, og det stiller krav til den måde, vi organiserer skolen på', siger Karen Leth Nielsen.

Sammen med kollegerne Anker Mikkelsen og Jette Østergård er de blandt de første med baggrund som skoleleder, der har afsluttet uddannelsen Master of Public Management ved Syddansk Universitet i Odense.

I deres fælles masterafhandling redegør de tre for, hvordan folkeskolen kan blive en bedre ledet virksomhed. Det vil kræve store ændringer, men tiden er moden til det, mener de. For der er fokus på skolens fysiske rammer, på ledelse og på evaluering. Dertil kommer, at lærerne er begyndt at arbejde i team.

Det sidste stemmer overens med trekløverets budskab om, at skolelederen skal dele sin magt med lærerne, der skal arbejde sammen i selvforvaltende team. Seks til otte lærere vil typisk få ansvaret for 75 elever, og i fællesskab udarbejder skolelederen og lærerne en såkaldt værdikontrakt med mål for, hvad børnene skal lære i løbet af skoleåret. Men teamet skal ikke kun undervise eleverne. Lærerne skal selv planlægge alt, de skal styre økonomien, og de skal løse de administrative opgaver, der følger med.

'Værdikontrakten skal tage udgangspunkt i skolens værdigrundlag og koble skolens kultur med de økonomiske rammer. På den måde tager man hensyn til, at folkeskolen er en dannelsesskole. Samtidig lægger man en linje for den måde, lærerne underviser på, og de bliver bedre til at fortælle om alle de gode ting, de laver', siger Jette Østergård, der i dag er skole- og kulturchef i Tønder Kommune.

Lærere har potentiale

Det stiller krav til både lærere og ledere. Lærerne skal kunne lede sig selv, de skal tage et større ansvar, og de skal turde prioritere på skolens vegne. Det er de ikke vant til, men de har potentialet til at gøre det, mener de tre.

'Det ligger dybt i læreruddannelsen og i, at man vælger at blive lærer, at man har en mening om tingene. Så lærere har som regel mange gode bud på, hvordan man kan løse et problem', siger Karen Leth Nielsen. Hun er nu ansat som konsulent i Danmarks Evalueringsinstitut, og hun understreger, at hun alene udtaler sig på baggrund af sine studier på Syddansk Universitet og sine erfaringer som skoleleder i Kolding og Haderslev gennem 13 år.

Større indflydelse til lærerne betyder ikke, at skolelederen bliver arbejdsløs. Tværtimod skal han være strategen, der sørger for, at lærerne ikke løber i hver sin retning, men følger en fælles kurs. Til gengæld slipper han for at skulle forholde sig til enkeltstående problemer i undervisningen.

'Lederens vigtigste opgave er at sørge for, at værdigrundlaget bliver tænkt ind i de mange projekter og aktiviteter, som lærerne etablerer på skolen. Og så skal han gå i dialog med lærerne, så de kan skabe et fælles billede af, hvordan skolen ser ud tre år senere. Her er kommunikation og information to vigtige ledelsesredskaber', siger Karen Leth.

Der skal bygges om

I den fremtidsskole, som de tre masteruddannede skoleledere beskriver, er både klasser, skema og fag afskaffet. Undervisningen bliver planlagt og justeret løbende, og eleverne er ikke nødvendigvis lige gamle, men bliver sat sammen på hold ud fra deres psykiske og fysiske modenhed. De har alle deres timer i et såkaldt hjemområde på skolen, og deres arbejde styres ved hjælp af logbøger.

'Mange frygter, at eleverne ikke lærer noget, hvis fagene forsvinder fra skemaet. Men sådan er det ikke. Lærerne bliver så engagerede, at de præcist kan sige, hvad deres fag kan bidrage med i det samlede billede, og det vil stadig være deres ansvar, at læseplanerne bliver opfyldt. Dertil kommer kravene i værdikontrakten', siger Karen Leth.

Det bliver en helt anden måde at arbejde på for både lærere og elever. Og når man bygger så radikalt om i folks hoveder, må man også bygge lokalerne om.

'Hvis du siger 'skole', tænker folk på klasseværelse, kateder, tavle, kridt og borde og stole i rækker. Men skolen skal være noget helt andet. Den skal være en blanding af værksteder og kontorlandskaber. Det vil 'tvinge' lærerne til at ændre holdning til, hvad undervisning skal være, når de ikke længere kan stå og tale til alle på én gang', siger Karen Leth.

I øjeblikket bliver der bygget om og til på mange skoler. Men der ligger sjældent de store overvejelser bag, mener Jette Østergård.

'Det er ikke nok at bygge klasseværelserne større. Hvis man vil ændre den daglige praksis i undervisningen, er man nødt til at vide, hvad man bygger om til, og her må man tage udgangspunkt i skolens værdigrundlag', siger hun.

Det gør de på den skole, Anker Mikkelsen står i spidsen for i Gentofte. Skolen skal stå færdig om halvandet år, men ifølge tegningerne kommer den med sine tre etager til at ligne alt andet end en traditionel skole. Men mindre end en hel ny skole kan gøre det, mener Anker Mikkelsen, der har en fortid som skoleleder på Rødekro Skole.

'I Rødekro blev undervisningen markant anderledes, da vi indrettede to klasselokaler med individuelle arbejdspladser ude ved væggene og fælles borde i midten. Det var nok til, at eleverne vidste, præcis hvornår de skulle samarbejde, og hvornår det var tid til fordybelse', fortæller Anker Mikkelsen.

Begynd forfra

Lærerne skal have tid til at dyrke samarbejdet, hvis skolen skal se ud, som de tre masteruddannede forestiller sig. Og tid er ikke det, lærere har for meget af. Men også det findes der råd for, mener de.

'Vi tager al tiden og putter den ned i en sæk, og så begynder vi forfra', siger Karen Leth Nielsen og tilføjer, at det ikke må gå, som da den nuværende folkeskolelov blev indført.

'Mange mente, at med tværfaglighed, projektarbejde og undervisningsdifferentiering ville der ske en radikal ændring. Men loven beskriver stadig fagene, klasserne, skemaet og elevernes fysiske alder. Man glemte at smide noget ud af loven, så lærerne føler med rette, at de har fået mere i rygsækken. Det ønsker vi ikke gentaget', siger Karen Leth.

Hvis ikke lærere og skoleledere viser, at de kan forandre sig selv og skolen, bliver de overhalet indenom af dem, der vil styre skolen efter målbare resultater.

'Skolen kan flyde med udviklingen, eller den kan gå ind og sætte dagsordenen. Vi mener, den skal gøre det sidste, fordi skolen er med til at socialisere børnene og de unge. Derfor skal vi arbejde videre ud fra den grundtvigianske tankegang', siger Jette Østergård.

Det er et spørgsmål om at tro på, at skolen gør en forskel, mener Karen Leth, der var børne- og kulturchef i Bogense i to år, før hun blev evalueringskonsulent.

'Jeg har aldrig mødt så mange velformulerede forældre, der i den grad var vant til at tage ordet, som da jeg kom på besøg i kommunens daginstitutioner. Men det er ikke så underligt. Forældrene var børn i 70'erne. Dengang arbejdede vi meget med demokrati og elevernes evne til at formulere sig. Det ser vi resultatet af i dag', siger Karen Leth Nielsen.Henrik Stanek er freelancejournalist

Værdikontrakten

Værdikontrakten danner rammen om arbejdet og de gensidige forventninger mellem ledelsen og de selvforvaltende lærerteam. Kontrakten beskriver syv forhold:

-¡indhold og mål for opgaven

-¡resultatkrav og resultatløn

-¡opgavens ressourceramme

-¡opgavens organisering og omfang

-¡fælles spilleregler for teamet

-¡beskrivelse af, hvordan erfaringer formidles til andre

-¡evalueringsmetode og -omfang

Lederen har selv indgået en treårig værdikontrakt med kommunen. Kontrakten beskriver skolens mål og ressourcer til henholdsvis drift og udvikling og indeholder aftaler om den opfølgning, der skal ske på både det pædagogiske og det økonomiske område.

Trekløverets anbefalinger

Grundlaget skal være i orden, hvis skolens ledelse skal være en fælles sag. Derfor anbefaler Karen Leth Nielsen, Anker Mikkelsen og Jette Østergård:

-¡at der iværksættes en revision af folkeskoleloven, der forholder sig mere eksplicit til læringssyn og gør op med det herskende organisationsprincip

-¡at både Undervisningsministeriet, kommunalbestyrelserne og den enkelte skole skal deltage i arbejdet på forskellig vis

-¡at om- og nybyggeri på skoleområdet skaber rammer, der understøtter læringssynet

-¡at folkeskolens ledelse ændres radikalt, blandt andet gennem en udvikling af medarbejdernes ledelsesønsker, evne og vilje

-¡at den enkelte skole forpligtes til at aflægge et kompetenceregnskab

-¡at der sideløbende med revisionen af loven lægges op til en åben debat i samfundet, der kan skabe et fundament for, at lærernes næste overenskomst understøtter anbefalingerne.

I øjeblikket bliver der bygget om og til på mange skoler. Men der ligger sjældent de store overvejelser bag

Hvis ikke lærere og skoleledere viser, at de kan forandre sig selv og skolen, bliver de overhalet indenom af dem, der vil styre skolen efter målbare resultater