Krisen og reaktionerne er de samme, om man har oplevet en flodbølge i Asien, en eksplosion i et fyrværkerilager i Seest, eller man har haft andre voldsomme oplevelser. Derfor er den hjælp, man kan give børn og voksne, der er i krise efter en voldsom ulykke, også den samme.

Det fortæller chefpsykolog Bruno Nielsen fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i Kolding.

»I bund og grund er der ikke forskel på reaktionsmønstrene hos mennesker, der har været ude for så voldsomme oplevelser. Nogle har set mennesker blive trukket af sted af flodbølgen, andre har set noget eksplodere. Hjælpen, man kan give, er den samme. Man skal være en god og aktiv lytter, og man skal holde sig til realiteterne«, siger Bruno Nielsen.

»Det er personer i krise, der bestemmer, hvor længe de skal tale om oplevelserne. Det skal ske på deres præmisser, og når de er klar til det«.

Krisesymptomer

På PPR i Kolding har souschef Ole Daugaard udarbejdet en tjekliste til krisehåndtering. Den beskriver, hvilke symptomer man skal være opmærksom på, når man er sammen med folk, der har haft voldsomme oplevelser. Det kan være symptomer, der optræder straks, men det kan også være symptomer, der først viser sig langt senere.

De fysiske symptomer kan være søvnløshed og appetitløshed, de psykiske angst, koncentrationsbesvær og let til gråd.

At tale om oplevelserne og modtage accept fra omgivelserne er vigtigt.

»Vi har en evne til at fortrænge ubehagelige oplevelser. Det kan være sundt nok i dagligdagen, men hvis der er tale om traumatiske oplevelser, er det ikke sundt at glemme. Derfor skal man tale med mennesker i krise om, hvilke følelser de havde, da det skete. Det kan være en smertefuld proces, men den skal til«, siger Bruno Nielsen.

Vi skal også videre

»I en krisesituation mister vi kontrollen over os selv, og det er det værste, vi kan opleve. Det er meget angstprovokerende. Mange får en følelse af, at det, der er sket, er uvirkeligt. Som pårørende skal man føre personerne tilbage til oplevelsen. De skal se tingene i øjnene. Vide, at det rent faktisk er sket. Man skal også være forberedt på voldsomme følelsesudbrud. Mennesker i krise kan opleves at være adfærdsvanskelige og urimelige. Derfor er accept og tolerance fra omgivelserne vigtigt«.

Bruno Nielsen understreger, at personer i krise skal have hjælp, når de er klar. Man skal for eksempel ikke sende folk videre til psykolog, hvis de ikke er klar til det, for så hjælper det ikke. Mange klarer sig også uden psykolog ved at tale med familie, venner, kolleger eller andre.

»Vi skal også passe på ikke at overdramatisere det hele. De børn, der udelukkende har set flodbølgen i tv, har højst sandsynligt ofte set noget i tv, der var værre. I nyhederne er der altid billeder fra katastrofeområder. Dér skal vi passe på ikke at gejle tingene op. Vi skal sørge for at komme videre. Men som i alle andre sager gælder det, at man skal lytte til dét, barnet siger, og tage sit udgangspunkt dér«.

Se tjeklisten med de almindeligste krisetegn under temaet »Børn i sorg« på www.folkeskolen.dk