Følgeforskning med mudret resultat: Skader læringskonsulenter elevernes læring?
En ny rapport viser umiddelbart, at læringskonsulenternes indsats skader elevernes afgangskarakterer. Men det er fordi, man nærmest ikke kan måle elevers faglige udbytte, siger Andreas Rasch-Christensen, der sidder i styregruppen for reform-følgeforskningen.
I 2014 blev Undervisningsministeriets læringskonsulentkorps etableret for at understøtte implementeringen af folkeskolereformen og varetage den tidligere fagkonsulentfunktionen, herunder rådgive i fagene. Siden har læringskonsulenternes fokus ændret sig for at imødekomme skolens aktuelle behov. Nu er læringskonsulenternes indsat blevet evalueret som en del af den følgeforskning, der skal undersøge folkeskolereformens effekt på folkeskoleelevernes trivsel og faglige niveau. Og ved første øjekast ser det ikke så positivt ud:
"…læringskonsulenterne (synes) ikke at bidrage til at øge elevernes læring. På indsatsskolernes er elevernes gennemsnitskarakter ved 9. klasses afgangseksamen således faldet signifikant mere, end det er tilfældet på kontrolskolerne", står der sort på hvidt i rapporten.
Sagt på godt dansk - se man på tallene alene, virker det som om at det faktisk skader elevernes læring, at en læringskonsulent blander sig i skolens og lærernes arbejde. Det er det, de rene data viser.
"Jeg vil ikke drage nogen endelig konklusion, før følgeforskningsprogrammet er afsluttet, men min bekymring kan godt være at vi kommer til at stå i en situation, hvor vi ikke kan forklare nok, selv om der har været brugt tid og resurser på et følgeforskningsprogram. Og det er selvfølgelig et problem", siger forskningschefen og understreger, at han ikke forholder sig til den konkrete rapport, som han ikke har set.
Læs også
-
Lærer til politikerne: ”Husk, det er præcis lige så nemt at flytte hvide middelklassebørn, som det er at flytte mine elever”
-
Radikale: "Hvad skal det nytte at opsige forliget?"
-
En afklaring af fremtiden for teknologiforståelse i skolen kan nå at komme i 2022
-
Ny forskning: Højtlæsning gavner ikke alle børn på samme måde
"Der er et helt overordnet forskningsteknisk udfordring ved den måde, mange af følgeforskningsrapporterne er udformet på, for man vil gerne måle visse tiltags effekt i forhold til elevernes læring. Typisk målt på testresultater og nogle få gange på afgangskarakterer. Men det er enormt svært at isolere en bestemt indsats, fordi der er så meget i spil", fortsætter Andreas Rasch.
"Man kan sætte spørgsmålstegn ved om følgeforskningsprogrammet er sammen sat tilstrækkelig robust. Det er en helt relevant diskussion at have når det er afsluttet", siger han med henvisning til, at følgeforskningsprogrammet afsluttes i løbet af de næste par måneder eller tre.
Tættere på virkeligheden
Tættere på virkeligheden
Andreas Rasch sidder i den videnskabelige styregruppe for programmet. Han kunne godt have tænkt sig, at følgeforskningen var skruet sammen på en anden måde, så den kom tættere på skolehverdagen. Der er for meget kvantitativ forskning i det, som det er nu, mener han.
