Efteruddannelse på Østerbyskolen i Vejen - undervisere er Morten Barasinski skolekonsulent i Silkeborg og Mette Hesselholt Hansen fra Via, der står for undervisningen. Udviklingskonsulent i Vejen Jette Hildebrandt Andersen ses til venstre og lærer Katrine Guldbrandt til højre
Efteruddannelse på Østerbyskolen i Vejen - undervisere er Morten Barasinski skolekonsulent i Silkeborg og Mette Hesselholt Hansen fra Via, der står for undervisningen. Udviklingskonsulent i Vejen Jette Hildebrandt Andersen ses til venstre og lærer Katrine Guldbrandt til højre

Med flip-flop-film retter eleverne lærernes fejl

Som led i et kursus producerer lærere "flip-flop-videoer", hvor eleverne skal rette og kommentere lærernes fejl. Andre producerer instruktionsvideoer eller kombinerer små film med spørgsmål til eleverne. Flipped learning har fundet mange former.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

To lærere sidder og viser hinanden guldkæder. Den ene har en kæde med 50 procent ægte guld. Den anden overgår straks - han har en kæde med 80 procent guld. Den første lærer sætter trumf på: "Se denne tunge kæde, som jeg købte i går. Den indeholder 120 procent ægte guld", udbasunerer han. 

Filmen tager et øjeblik, og nu er det op til eleverne på mellemtrinnet at kommentere lærernes film. De ved godt, at der er noget galt, og nogle ved straks, at man ikke kan tale om 120 procent ægte guld i en kæde. Det skal eleverne forklare deres lærere i en lille film. Som en dreng siger i sin svarfilm "når det handler om guld, så hedder det altså karat".

"Når jeg arbejder med flipped, bliver jeg nødt til at være skarp på, hvad jeg vil. For filmen skal være helt præcis, og den skal give eleverne lige dét, som de kan bruge", siger Katrine Guldbrandt. Hun underviser i fysik/kemi, biologi og geografi.

"Vi er tre her på kurset, som underviser i fysik/kemi, så vi vil producere nogle film sammen og lave et katalog, så vi altid har film med vigtige emner som fotosyntesen, carbon-kredsløbet og den slags. Dem kan vi bruge hele tiden også til at repetere".

Hun fortæller, at hun har smidt mange professionelle film væk i tidens løb, fordi de ikke lige viste det, som hendes elever havde brug for. Hun er lige nu i gang med en animeret film fra Elmuseet. Den viser det, hun har brug for, og hun supplerer så med nogle spørgsmål, som eleverne skal kunne svare på, når de har set filmen.

Katrine Guldbrandt bruger jævnligt Google-analyser i undervisningen og har blandt andet lavet en intro-film til lærerne, om hvordan man kan arbejde med Google-analyser. Hvordan man kan sætte film ind og sætte spørgsmål ind, sådan at eleverne kan krydse svar af og også selv skrive kommentarer.

"Ja, I skal huske, at flipped jo bare er et læremiddel. Det er jer som lærere, der sætter undervisningen i gang, videreformidler og får eleverne til at perspektivere. For eksempel er det ofte svært for eleverne at koble handlingerne med fagbegreberne. Derfor kan det være godt, at eleverne ser en lille film og bagefter selv skal prøve det samme", siger Mette Hesselholt Hansen.

Forundring og undersøgelse

Forundring og undersøgelse

Et af målene med de små film er, at eleverne undrer sig, at de kan huske tingene bedre, og at de får lyst til at undersøge noget.

"Filmene er gode til at sætte undervisningen i gang. Jeg synes ofte, det er irriterende, at man skal være blæksprutte som lærer, men når jeg begynder med en film, så får jeg tid til at gå rundt og hjælpe eleverne og har nok i to arme", som Ralf Dohn udtrykker det.

"Jeg kan langt bedre undervisningsdifferentiere, når eleverne har set en lille film. Jeg kan trække dem i forskellige retninger alt efter deres faglige niveau. Det fungerer godt".

Lærerne bruger film til undersøgende matematik og til at få eleverne til at "lege" matematik.

"Vi har oprettet en bank med film med mønstre og det sjove i matematik", fortæller Søren Tipsmark.

"Ofte får eleverne bare mere af det samme. Når de har arbejdet med nogle opgaver og er færdige med dem, så får de flere magen til. Men med mere legende matematik håber vi at få dem til at se, at matematik kan være meget forskelligt og kan bruges til meget. Kan de selv lave et matematisk mønster? Eller de kan blive opmærksomme på former og gå ud i skolegården eller på vejen og finde forskellige former".

"En lærer kan for eksempel i indskolingen lave en lille video om trekanter og så slutte af med at spørge, om man måske kan lave noget lignende med firkanter. Det kan få nogle elever til at kaste sig ud i at prøve det og videreudvikle", siger Morten Barasinski.

Han fremhæver, at små film ofte får eleverne til at hjælpe hinanden, til at tale om matematik og naturfag for eksempel, sætte ord på og få en samtale ud af det.



"Ind imellem konstruerer vi kunstige hjælpeopgaver for eleverne, men her sker det ofte helt automatisk. Eleverne hjælper hinanden i grupper eller på tværs af grupper, og eleverne genfortæller opgaven til hinanden på en ny måde", siger Morten Barasinski.


Sådan tråder du symaskinen

Lærerne fortæller også, at de arbejder med instruktionsvideoer, og at det også er godt overfor eleverne.

"De ser jo alle mulige små film, om hvordan de kan lave slim eller hvordan de kan opnå noget bestemt i computerspillet Fortnite. Og det samme kan man jo gøre i matematik eller naturfag", siger Søren Tipsmark.

"Det kan være trin for trin-instruktion til, hvordan motionscyklen fungerer. Eller som da jeg, der er uddannet sløjdlærer, skulle over i håndværk & design. Vi har ni forskellige symaskiner, som jeg skulle have kørekort til. Da optog jeg små film, om hvordan man tråder de forskellige symaskiner. Dem har jeg selv haft glæde af, og jeg kan bruge dem til eleverne".

Lærerne fortæller, at skolelederen også bruger video som information til forældre og elever, og han har optaget en lille film om, at det er vigtigt at bruge cykelhjelm, hvor han også selv viser, at han kører med hjelm.

Flere er begyndt at sende indbydelser på video til de to-sprogede forældre.

"Vi oplevede, at nogle af to-sprogsforældrene ankom, når mødet sluttede. Det viste sig at være, fordi de ikke forstod tidspunkterne. De læste fra den anden retning end os og nogle ankom derfor på sluttidspunktet. Det kan video også bruges til", siger lærerne.

Let for nogle, sværere for andre

Let for nogle, sværere for andre

Underviserne på kurset fortæller, at flipped og brug af de små film i undervisningen er en didaktisk metode, der stiller krav til lærerne, og at det naturligt nok er meget forskelligt, hvordan kursisterne går til projektet.

"Nogle tager det straks til sig og løber videre med det. Andre synes, at det tager tid. Nogle har også svært ved ikke at stille krav til sig selv om at skabe meget perfekte film. Vi ser tydeligt forskel på de skoler, hvor ledelsen er gået ind og understøtter arbejdet og så de andre. Her på Østerbyskolen er lærerne vant til at være inde i hinandens undervisning, og de arbejder meget som team. Andre steder er det sværere, fordi lærerne ikke er vant til at være så tæt på hinandens undervisning", siger Mette Hesselholt Hansen.

En af skolerne i projektet er for eksempel faldet fra.

Underviserne har også fundet ud af, at lærerne på kurserne ikke fordeler sig jævnt, når det gælder, hvordan de arbejder med flipped. Der er næsten ingen af kursisterne, der befinder sig i en mellemgruppe. Enten kaster man sig over metoden eller også synes man, det er svært at arbejde med metoden, og man har brug for hjælp til at få det til at fungere.

Film om rettelse af matematikopgaver

Film om rettelse af matematikopgaver

Matematiklærer Søren Tipsmark og matematikvejleder Trine Juhl har arbejdet en del med filmene.

"Jeg har brugt det men er kommet lidt fra det igen i en periode. Jeg har brugt det med succes i vikartimer. Eleverne på mellemtrinnet har taget rigtig godt imod filmene, men det kniber mere i udskolingen. Nu har mellemtrinnet fået en kultur om at arbejde med flipped, og det vil de sikkert tage med sig op i udskolingen. Eleverne på mellemtrinnet synes, det er sjovt, når lærerne laver fejl", siger Trine Juhl.

Hun fortæller, at de har planer om at producere små film om brug af bevægelse i matematik og mere undersøgende matematik. Men der kommer et andet filter ind over, når man skal lave film til sine kolleger. Det er lettere til eleverne.

En af lærerne på kurset har prøvet at filme sine rettelser af elevernes problemregning, sådan at eleverne kunne følge med, mens hun rettede opgaverne. Der var en film til hver elev, som så kunne følge med og få en forklaring fra hende på de fejl, de havde i opgaverne.

En anden fortæller, at de har glæde af film om sikkerhedsregler i fysik/kemi-lokalet. Der er ti regler i lokalet. Reglerne bliver præsenteret, og der kan så være spørgsmål til eleverne, om hvilken farve spanden til glasskår har og lignende.

"Man skal huske at dette er en af mange metoder. Man skal jo ikke bruge flipped til alt. For eksempel er den gode fortælling i klasserummet og den gode fortæller stadig vigtig. Den skal man ikke filme", siger Morten Barasinski. 



Læs mere

Katrines spørgsmål

Powered by Labrador CMS